Skrevet af
mormor-ulla
(Anmeldelser: 2)
2009-07-09T2254+0200d. 09-07-2009
Jeg har spist to gange på cox orange. 1. gang var alt ok. Det var til frokost, den 16. januar.
Anden gang var en fredag aften den 12. juni, hvor vi havde bestilt bord til kl. 19.30, jeg havde ønsket kl 19, men personalet spurgte om vi kunne vente til 19.30 da de havde et lidt større selskab der kom kl 19. Og så ville vi risikere længere ventetid.
Vi ankom 5 min. før tid, var to voksne og to børn 11 og 13 år. Børnene fik 3 retter fra kortet, hvor der var forskellige menuer til en samlet pris. Min veninde og jeg valgte månedens menu.Så ingen specielle ønsker.
Alt maden var utrolig lækker. Især den sommerbuk vi voksne fik var rigtig god. Maden var måske lidt dyr, den samlede regning var knap 1600 kr. Af drikkevarer var der 2 glas rødvin, 1 kildevand og 2 sodavand.
Der var hyggeligt der inde. Der var fyldt da vi kom, men efter kl 21 var der ikke så mange.
Det der trækker utroligt meget ned, og gør jeg sikkert ikke besøger stedet igen, var ventetiden. Det tog 40 min. før vi fik forretten og alt i alt var klokken 22. 50, før vi kunne forlade stedet. dvs. 3 timer og 20 min for at spise tre retter mad.
Min veninde og den mindste dreng, havde rejst fra kl 5 om morgenen, og vi siger flere gange til personalet at den lille dreng er træt, om de kan servere hurtigt.Hvergang, smiler tjeneren og siger, at de skal sige det videre i køkkenet.
Da vi kommer til desserten var kl 21.40, og vi spørger om ventetiden på den er lang, for så vil vi afbestille, det siger tjeneren at det er den ikke. Jeg rykker 3 gange for dessert og den kommer efter 45 min.!!! Da den kommer, beder jeg straks om regningen. Denne kommer ikke, rykker for den. Først da vi rejser os og gør klar til at gå, kommer de med regningen.
Det skal siges, at tjenerne havde ikke travt, de gik og dækkede borde op.
Det var bare så ærgeligt, at den gode mad og stemning, bliver ødelagt af sådan en sløvhed. Havde vi kun været min veninde og jeg, kunne jeg bedre se igennem fingerne med det, men ikke når vi påtaler det mange gange, at fortæller vi har en har en lille træt dreng der har været oppe siden 5 morgen, og har rejst det meste af dagen.