Anmeldelser af spisesteder i Danmark.
Mangospot hjælper hver måned 100.000-vis af danskere med spændende og sjove anmeldelser af tusindevis af spisesteder.
Tilpasset søgning
Tilmeld nyhedsbrev
Hver onsdag middag udsender vi et gratis nyhedsbrev. Det indeholder ugens bedste anmeldelser og ideer til, hvad du kan opleve.


Roar

Profil billede
Køn:Mand
Alder:34 år
By:- Århus
Bedste website:www.busybeemanager.com/
Næstbedste website:www.crowdcatcher.wordpress.com

Anmeldelser skrevet af Roar

Tid Karakter Bedømmelse
business
Gårdbutikken
Kystvejen 5Århus8000
+45 86930244 http://www.gaardbutikken.com
Roar's profilbillede

Gårdbutikken

Skrevet af Roar (Anmeldelser: 14 - Først på pletten!) 2007-08-22T1115+0200d. 22-08-2007
Gårdbutikken rating
Jeg synes at Gårdbutikken er en rigtig fed butik. På trods af navnet ligger Gårdbutikken på kystvejen og der er ikke en gård at se nogen steder. Jeg tror at navnet dækker over, at en stor del af varerne kommer direkte fra 9 økologiske landmænd. Det overordnede koncept er at ALT er økologisk. Butikken er indrettet som et lille supermarked. Udvalget er ret stort og spænder over grøntsager, kød(egen slagter), morgenmadsprodukter, øl, osv. osv.

Selvfølgelig er de fleste af produkterne dyrere end i Alta lidt oppe af vejen, men kvaliteten er virkelig høj. Som et eksempel kan jeg nævne deres fredagsfars. Navnet lyder af en eller anden grund bizart, men navnet dækker over det lækreste fars man kan forstille sig. Nu tænker ud måske, som jeg gjorde, ”fars er vel fars”, men det er det altså ikke. Fedtprocenten er lav og så er farsen lavet af HELE koen og ikke som mange andre steder af det kød man ikke kan bruge til andet. Det betyder at farsen smager markant bedre end det man kan få andre steder. Eneste minus er at man skal købe 5kg af gangen. Det koster 35 pr.halve kilo.

Personalet er altid rare og venlige, uden at være påtrængende eller frelste/hellige som man nogen gange kan opleve folk i den slags butikker.

Bonusinfo: Steffen Brandt handler i butikken, så på en god dag kan du handle med Århus´ sejeste kendte.
Bedøm anmeldelse: Brugbar (9) Sjov (1) Prøv igen (3)
Skjul kommentarer
Flemming's profilbillede
23-09-2007
Skrevet af Flemming (Anmeldelser: 2)
Helt enig! Det er helt klart byens bedste økologi! Jeg er ikke fanatiker, men jeg elsker mad og i Gårdbutikken får du altså de bedste råvarer. Jeg drømte engang om at blive kok, Gårdbutikken må da være den direkte vej til succes, kvaliteten er fantastisk og du får dæleme føde for pengene... Jeg blev aldrig kok og man kan altså også godt forkulle en super god bøf på grillen...
Jeg synes også at de har byens bedste fars, "fredagsfars", men 5 kilo af gangen er en stor portion!
Skriv kommentar

business
Café Gemmestedet
Gl. Munkegade 1Århus8000
+45 86135500 http://www.cafegemmestedet.dk/
Roar's profilbillede

Café Gemmestedet

Skrevet af Roar (Anmeldelser: 14) 2007-07-23T1413+0200d. 23-07-2007
Café Gemmestedet rating
Gemmestedet er min nye favorit-café. Det der for alvor adskiller gemmestedet fra Cafe "hvad er det nu den hedder ved åen - nå det er ligegyldigt for de er stort set ens" er stemningen. Som det altid er med stemninger, er det svært at sætte en finger på hvad det præcist er, der skaber den gode stemning. Faktum er dog, at stedet er meget nede på jorden, man føler sig velkommen og alle synes venlige....

Gemmestedet har et godt, men beskedent menukort. Jeg har kun prøvet deres forskellige tapas-retter og er endnu ikke stødt på noget der ikke smagte rigtig godt og så er prisen tilmeld meget rimelig. Første gang jeg ville bestille et par stykker, stoppede tjeneren mig da vi nåede til Tapas nr.4, med et ”stop her, i kan slet ikke spise så meget” – se det er langsigtet kundeservice, frem for nu og her profit.

Eneste lille klage er at der til tider kan være meget røget….det får dog snart en ende.
Bedøm anmeldelse: Brugbar (6) Sjov (0) Prøv igen (4)
business
Øst for Paradis
Paradisgade 7, 1Århus C8000
http://www.paradisbio.dk
Roar's profilbillede

Øst for Paradis

Skrevet af Roar (Anmeldelser: 14 - Først på pletten!) 2007-04-17T0826+0200d. 17-04-2007
Øst for Paradis rating
Leder du efter en biograf med sjæl så er du kommet til det rigtige sted! Sammenlignet med byens øvrige biografer er siddekomforten og billedkvaliteten ikke noget at råbe hurra for, men hvad gør det når stedet oser af ægte biostemning og viser de film som andre ikke har modet til at vise.

Øst for paradis viser mange af de film der ikke er ’plads til’ i de store biografer. Det betyder at man både kan støde på helt fantastiske og usædvanlige film, men også på film der er så underlige at du aldrig helt fanger ideen, plottet eller pointen.(men sig det ikke til nogle af de andre... lav en "kejserens nye klæder" og nik på de rigtige steder i den efterfølgende vurdering af filmen.)
Bedøm anmeldelse: Brugbar (8) Sjov (3) Prøv igen (5)
Skjul kommentarer
Thomsen's profilbillede
01-05-2008
Skrevet af Thomsen (Anmeldelser: 59)
Hej
Det er rigtigt, at der tidligere ikke har været så stor siddekomfort, men det har ændret sig, da biografsæderne er blevet skiftet. Der er endda dobbeltsæder flere steder til dem der gerne vil være romantiske.
Siddekomfort er derfor nu på samme niveau som i Cinmaxx eller lignende.
Du har ret den eneste biograf med sjæl i Århus
Roar's profilbillede
01-05-2008
Skrevet af Roar (Anmeldelser: 14)
Hey Thomsen
Tak for tippet - det var jeg ikke klar over. Jeg skal da vist snart forbi igen :-)
Skriv kommentar

business
Lotus
Frue Kirkeplads 1Århus C8000
+45 86126533 http://www.restaurantlotus.dk/
Roar's profilbillede

Lotus

Skrevet af Roar (Anmeldelser: 14 - Først på pletten!) 2007-03-03T2107+010023-07-2007 (opdateret)
Lotus rating
Lotus er et sikkert valg... på den lidt kedelige måde. Lotus er måske i virkeligheden restauranternes svar på en Skoda, man ved man får, der er sjældent fejl, det er billigt, ingen store armbevægelser, behagelig og pænt kedelig. Nå men..

Konceptet er efterhånden udbredt. En forretsbuffet bestående af klassiske kinesiske forretter - indbagte ting og sager, forårsruller osv. Hovedretterne fungerer på den måde, at man selv vælger ingredienserne fra en 'råvarebuffet', giver tallerkenen til kokken, hvorefter han steger dine ingredienser i wokken og bum..så har du din hovedret.

Hvis du mener, at dit bedste bud på en kinesisk gourmetoplevelse er en blanding af lammekød, oksekød, svinekød, kylling og kinaradiser stegt i en ingefærolie- ja så er du i den gode ret til at lade kokken stege det for dig.

Maden smager fint ... næsten uanset hvad du finder på at blande sammen.

Der er sikkert mange der synes, at det er sjovt at 'lave' sin egen mad, men når jeg går på restaurant, behøver jeg altså ikke selv ”komponere” maden - det regner jeg med at kokkene er meget bedre til end jeg. Når det er sagt er manden udmærket, lokalerne er mere smagfulde end på de fleste kinesiske restauranter, maden er billig og betjeningen er meget venlig. Det bliver til 3 stjerner herfra.
Bedøm anmeldelse: Brugbar (13) Sjov (4) Prøv igen (5)
Stikord: kinesisk wok
business
Castenskiold
Åboulevarden 32Århus C8000
+45 86552223 http://www.castenskiold.net
Roar's profilbillede

Castenskiold

Skrevet af Roar (Anmeldelser: 14) 2007-02-26T2011+0100d. 26-02-2007
Castenskiold rating
Var på Castenskiold for at få Brunch. Brunchen var overordnet ok - ordinær cafebrunch, så det må jo blive til mellemkarakteren 3 stjerner, men så er der lige det løse:

+ 1 for de super fede lokaler. Den bedst indrettede café i Århus - uden tvivl
- 1 for at glemme os på trods af, at der næsten ingen mennesker var da vi kom.
+ 1 for en suveræn latté
- 1 for MEGET ordinært brød. Rugbrøddet virkede som om det lige var taget ud af køleskabet og flutet lignede meget dem jeg tager ud af min fryser når jeg er sneet inde.
+ 1 for noget rigtig godt musik - lounge på den fede måde.

Det giver 4 stjerner i alt.
Bedøm anmeldelse: Brugbar (9) Sjov (12) Prøv igen (4)
Forrige
Medlem siden:11-11-2005
Seneste besøg:24-08 kl. 19:46
Antal anmeldelser:14
Antal stemmer:174
Fordeling af stemmer:
  • (57%)Brugbar
  • (17%)Sjov
  • (26%)Prøv igen