Mangospot.dk

På udkig efter...
I Aarhus (skift)

Café Jorden

Badstuegade 3, 8000 Århus C
23anmeldelser

Café Jorden opsummeret

Mangospot.dk

1 5
2

2 ud af 5 mangoer
Baseret på 23



Anmeldelser

Skriv anmeldelse af Miro Restaurant

20 August 2015 14:07

1 1 5
Da jeg bor tæt på cafe jorden er det et sted, jeg er kommet med jævne mellemrum. Jeg måte sige, at det hver gang leder til en slem skuffelse. Der er altid dårlig betjening. Ventetiden er uforholdsmæssig lang, deres travlhed uanset. Toiletforhold er dårlige. Idag trumfede de da min forretningspartner og jeg ville have en kop kaffe imens vi arbejdede, og ikke måtte sætte vores macbook lader til, da der ikke "var nok strøm til dette", ligesom der ikke var wifi tilgængeligt. Frarådeligt og useriøst. De overlever kun på beliggenhed.

18 March 2013 19:41

1 1 5
Jeg var på café jorden i dag med en veninde for at få noget frokost. Min veninde havde besøgt caféen for et par år siden og huskede det som en fin oplevelse, men hold op en skuffelse!

Caféen var for det første beskidt, et dårligt tegn der burde have skræmt os væk, men vi satte os i stedet ved det mindst beskidte bord og bad tjeneren i baren om at skifte papirdugen ud samtidig med at vi bestilte vores mad. Dette blev aldrig gjort, formentlig fordi den unge dame ikke forstod mere end det simpleste dansk. Hun talte til os på gebrokkent dansk/engelsk.

Vi bestilte begge en gang lasagne (82 kr), jeg en lille cola (35 kr) og min veninde et lille glas vand (15 kr!! Som vi så blive hældt op fra hanen, uden is eller noget). Det er desuden den mindste lille cola/vand jeg nogensinde har fået serveret.
Den "lækre, hjemmelavede lasagne med lunt hjemmebagt brød" viste sig at være to små skåle med en uidentificerbar kødret klasket i der smagte af luft. Kødet havde en mærkelig farve og konsistens (der stod oksekød på kortet, men jeg er nu ikke så sikker) og hele retten bar tydeligt præg af at have været frosset ned og så varmet op; Brændt i kanten, kold i midten og osten ovenpå havde samme konsistens som et viskelæder. Jeg har fået frosne færdigretter med lasagne der slog denne med flere længder! Det "lune hjemmebagte brød" var 2 tynde skiver, koldt og kedeligt brød

Bestilling og betaling sker i baren (fair nok), men der skal betales før man modtager maden, hvilket aldrig er et kvalitets tegn! Priserne ligger en smule under niveauet ved åen, men ikke mere end en 5 %.

Alt i alt en elendig oplevelse, faktisk så slem at jeg følte jeg var nødt til at advare andre her på siden :) jeg kommer ikke igen!

28 July 2011 18:13

1 1 5
Aldrig har jeg været på en café så med SÅ skuffende mad og betjening.
Jeg bestiller en burger med café kartofler og en stor vand, da priserne er temmelig peberede. Efter at have byttet min vand, hvilket tog 8-10 min. pga. kø, fordi der flød et eller andet suspekt rundt i det, og herefter en yderligere ventetid på 15 min., fik jeg min noget skuffende burger. Bøffen var skamstegt, fuldstændig sort og tør, og den blev serveret med almindeligt bestik (ikke steakbestik, som tydeligvis var påkrævet til denne ret). Jeg beder tjeneren tage den retur, hvorfor jeg får af vide, at jeg skal vente lige så længe på en ny. Han ender med at anbefale mig en kyllingeburger i stedet - suspekt, men det går jeg med til. Efter 10 min. får jeg min kyllingeburger, men de er i mellemtiden rendt tør for café kartofler, så jeg får nachos uden nogen form for dip eller ost, som jeg IKKE kan lide, uden at blive spurgt først. Jeg ender med at spise halvdelen og levne resten, og det var kun for at få bare lidt ud af pengene, da maden var betalt på forhånd! Smart træk i øvrigt...
Betjeningen var ikke i top. Måske var de underbemandet, men det skal ikke gå ud over kvaliteten af maden, som mildest talt var elendig!
Minuspoint herfra - ærgeligt!

01 November 2010 15:07

1 3 5
Jeg var inde på café Jorden, med et par veninder, og vi fik brunch.

Jeg synes caféen er utrolig hyggelig, og jeg kan rigtig godt lide den afslappede facon. Vi fik en smilende og uformel betjening, og fik en dejlig hilsen: "Ha´ en fortsat god dag" da vi gik.

Prismæssigt er niveauet ligesom de forskellige caféer nede ved åen i Århus.

Er man til en pinlig ren café, betjening ved bordene og michelin mad, er det ikke stedet. Men leder man efter et hyggeligt og afslappet sted at spise frokost, synes jeg det er et rigtig godt sted.

04 October 2010 12:13

1 1 5
Elendigt sted!
Det må være beliggenheden, der redder Cafe Jorden, for jeg kan ikke forestille mig, at mange gæster kommer igen.
Maden er i bedste fald middelmådig, og bærer tydeligt præg af, at være tilberedt, nedfrosset og optøet i mikrobølgeovn inden servering.
Borde og stole og gulve er møgbeskidte.
Serveringen er mildest talt ubehøvlet og doven.
Priserne står ikke mål med hverken hygiejne, betjening eller mad - Det er simpelthen for dyrt, ulækkert og dårligt.
Har stedet en kok? - næppe!
Jeg har været der et par gange (tænkte at de trods alt fotjente en chance mere - den forspildte de), og maden har hver gang været meget lidt god og serveret i meget små mængder.
Det skal selvfølgelig lige nævnes, at min kone og jeg sidst besøgte stedet på en travl dag. Dette medførte usandsyligt lange ventetider, og endnu mere uvorne tjenere, end vi før havde oplevet..
Min anbefaling må lyde - find et andet sted. Der ligger en udmærket cafe på pladsen overfor.

26 September 2010 00:04

1 1 5
Vi var på Cafe Jorden for at fejre min mors fødselsdag og skulle hygge os med en brunch.

Den kort:
- Enorm dårlig og ubehøvlet betjening
- Mildmårdigt mad
- Dårlig hygiejnen

Anbefaling: Jeg vil mene at dette må være Århus værste cafe og kan ikke anbefale dem på nogen måde.


Den Lange:

Da vi kommer ind er der meget travlt udenfor men meget få gæster indenfor.
Vi finder hurtig ud af vi vil havde brunch klassik alle sammen samt en kande kaffe og går i baren for at bestille.
Hvor vi får at vide der er 45-60min vente tid på mad.

Vi beslutter derfor at bestille to øl og to sommerbys samt en potion nachos til vente tiden. Til den nette sum af 238kr - billigt ikke ?

Efter 25 min er vores nachos ikke kommet men til gengæld dukker vores brunch op,vi siger til tjenere at vi havde bestilt nacos pga vente tiden hvor til han svare - Det kender jeg altså intet til. Da de heller ikke kommer med kaffe som lovet og går vi i baren og venter de små 10-15min det tager at blive betjent og gør opmærksom på (endnu engang) at vi ikke har fået vores nacos og at vi endvidere gerne vil havde vores kaffe - Tjeneren er flik nok og siger jeg skal nok komme med kaffe og nachos - hvor til vi bedre ham annullere nachos da vi jo har fået vores hoved måltid - det bliver han ikke videre glad for og siger så at vi kan få en kande kaffe mere da der alt for lidt med en kande - vi siger det vil vi da gerne så. - og han lover at komme ned med den straks.

Vi går ned til bordet og finder vores nu mindre varme mad og ups der ingen skinke eller bacon med til vores brunch. Der ud over har vi fået en lille skål med 6 stykker små brød og 3 stykker rygbrød men igen smør. Da tjenere som lovede dukker op med kaffe ca 15min senere...
Fortæller vi ham der manglede de overstående ting - hvortil hans siger det var da beklageligt og kommer efter meget kort tid med 5 stk bacon og 4 stk senaro skinke og 3 pakker smør... Men efter 20 min har vi jo allerede spist de få stykker brød der var med. Det ignorer tjeneren selvfølgelig og smider blot de 3 pakker smør oven i den tomme børd skål..

Efter vores måltid er over stiller jeg mig kø igen for at høre om jeg kan få de penge tilbage som der var forskel på nachos og kanden med kaffe hvor efter han stikker mig 14kr. Her til skal det oplyses af en kande kaffe koster 48kr og nacos koster 64 for den lille og 78 for den store.
Jeg spøger om det ikke er lidt for lidt hvor til han svare nej nacos koster 62kr - jeg gør så opmærksom på at der i deres prislist står 64 og på det store skilt bag ham står 64. Desuden siger jeg at jeg ret sikker på jeg fik bestilt den til 78kr - for ellers koster deres flaske øl 44kr.

(Prøvede han lige at score lidt ekstra profit der; først troede han kunne slippe for at udbetale differencen også vil han kun udbetale halvdelen... meget smart IKKE at give folk en bon - så man kan bevise hvad man har bestilt!)

Hvor til han svare vores nacos koster 62 og det hvad du har betalt for!

Jamen tak for den fantastisk service - som tilføjelse kan jeg sige vi selv måtte rydde bordet da vi kom ind, der blev ikke lagt nyt papir på og dugen var gul i kanterne samt møg beskidt ned af siderne - bal ketchup rest og kaffe pletter.

Hvad vi ikke betalt FORUD for maden var vi gået der fra.

Hvis man kunne give den -1 mango ville jeg gøre det.

15 July 2010 14:37

1 5 5
Super sted med masser af stemning og rigtig god betjening. Dejligt at man kan sidde på torvet og nyde solen. Der er også en skøn gårdhave med stemning og hygge - også i aftentimerne.

Maden er i orden og den serveres altid med et smil.

Det er nok derfor jeg altid kommer tilbage til Café Jorden.

14 March 2010 22:27

1 1 5
En klassisk brunch til 98 kr var en stor skuffelse: rådden ananas, indtørret og gulnet brie, slimet salat, uappetitlig frugt, fx kiwibåde, der var helt indtørrede på den ene side og væskende på den anden. Læg dertil en uforskammet tjener (med navn nr. 1, der havde meget travlt med at tale med venner ved disken)), der - selv om han på min anmodning udskifter den indtørrede, gamle ost med en skive ost af plastic-typen - formår at indgyde mig stor lyst til hurtigst muligt at forlade caffeen. Virkemidlet er blikket: DU ER IDIOT/HELT GALT PÅ DEN.
Måske er han en stakkel? - er caféens politik at sælge for gammel mad til for høje priser, er det næppe et sted, en ærlig tjener ønsker ansættelse.
Anyway: FOR DYRT og FOR DÅRLIGT og DECIDERET UBEHAGELIGT, hvis man skal spise.
mvh
Annie

23 January 2010 21:16

1 2 5
Café Jorden is a decent place to meet up but not to stay on. It has a chaotic feel to it and the atmosphere is not conducive to relaxation.

Everything about it is average, but the standard of cleanliness is low. We didn't want to eat there due to the state of the upstairs (tables really dirty, toilets a disaster area).

But if you are looking for a place to meet up for a quick coffee, Café Jorden is very well situated.

18 December 2009 12:56

1 1 5
Mig og min kæreste har nu prøvet 3 søndage i træk at spise brunch bed Cafe Jorden.

Sidste efterår var kaffen ok. Nu har de skiftet maskiner, og kaffen smager overhoved ikke ok!

Et glas vand (som jo skal være gratis enligt lovgivning) kan man få, men det er de mindste glas vand jeg har set. Et almindelig glas vand koster 8.5 DKK - sindsygt, specielt hvis man køber mad og kaffe. Det SKAL være gratis!

Brunch med bacon, er latterlig! Man får to minimale bacon på en stor skål scrambeled eggs. Selv om man beder om extra bacon, får man ekstremt lidt bacon.

Rejebrunchen er ok, men der kunne lavets mer smag til rejerne, evt. servere dem med en salatcreme.

Jeg synes at man burde kunne betale bagefter man har spist.

Miljøet i caféen er hyggelig, men det er også det eneste plus.

Servicen er ikke noget udover det almindelige, specielt da man ikke engang får ordentlig med bacon når man nu faktisk betaler for ekstra.

Der var en søndag da maden smagt bedre og der var mere bacon, da kokken var en mørk man.
Behold ham!

Vi vil ikke vælge/anbefale Jorden hvis der ikke sker noget revolutionerende!

Menu

Menu

der er ikke nogen menu endnu.

Tilbud

Tilbud

Arrangementer

Arrangementer

Om stedet

Om Café Jorden

Hotteste Mangospot-byer i Danmark


×

Bliv MangoSpotter!


Allerede er MangoSpotter?
×

Brug din MangoSpot-konto:


Er du ny her? Bliv MangoSpotter!Har du glemt dit kodeord?
×

Forslå et nysted på Mangospot.dk

Hjælp os med at gøre Mangospot.dk bedre ved at sende os oplysninger om steder, der endnu ikke er online på siden. Udfyld gerne så mange af felterne som muligt. Er du ejer af stedet kan du udfylde dine kontaktoplysninger, så du kan få besked så snart vi har oprettet dit sted.

×