Skrevet af
The Log Lady
(Anmeldelser: 13)
2008-10-21T1354+0200d. 21-10-2008
Da jeg i sin tid flyttede til Århus, for 10 år siden, var Café Smagløs et dejligt sted - der var stemning, der var fin betjening, og priserne var også i orden. Sådan er det ikke mere. Mit seneste besøg derinde (hvor jeg endte med at gå i ren frustration over ventetiden og ligegyldigheden hos de ansatte bag disken) bliver helt sikkert det sidste - foran ligger en række andre dårlige oplevelser, og jeg kan næsten ikke forstå at det er endt som det er, men det må det jo så siges at være...
- Betjeningen er blevet direkte flabet på stedet - uanset hvor mange mennesker det venter i kø ved disken, så sker der altid meget lidt på den anden side. Der er altid 2-3 ansatte, men de ignorerer gæsterne, eller arbejder bare helt utroligt langsomt. Måske er der enorm stor udskiftning af de ansatte, som derfor altid er i oplæringsfasen?
- Priserne er blevet for høje i forhold til kvaliteten og ikke mindst kvantiteten af det, man får serveret.
- Der spilles irriterende, ensformig og ALT for høj musik (også de aftener, hvor man ellers gerne vil høre musik, og faktisk kommer for at feste og fjolle...)
Alt i alt er alle de ting, der engang gjorde stedet noget værd, væk nu. Og hvorfor så komme tilbage? Jeg må være enige med de mange kritikere af stedet: ikke et sted, der er værd at besøge.