Skrevet af
Hviid
(Anmeldelser: 6)
2009-10-06T2226+0200d. 06-10-2009
Café Svej har sit helt eget (danske) koncept, kan man vist roligt sige. Menukortet byder derfor på Bøfsandwich med sovs, stegt rødspætte, stjerneskud, stegt flæsk med persillesovs, mange slags smørrebrød og mange andre typisk danske retter.
Vi var en større flok (omkring 12), der hurtigt (en time) skulle have noget aftensmad inden en biograftur. Det var altså lidt presset med tid, men det klarede Café Svej uden problemer.
Jeg fik bøfsandwichen - serveret i en velsmagende speltbolle dog med en meget sej bund, rødbeder, surt, lidt for meget remoulade og en kæmpe bræmme af brun løg-sovs... Den anretning kan nok tage pusten fra en del, og det var da også en ordentlig omgang. Retten var egentligt ok velsmagende, men sovsen... jo, den var lidt tyk. Alt i alt var maden mere dansk end den var delikat.