Skrevet af
Lind
(Anmeldelser: 2)
2010-02-22T1038+0100d. 22-02 kl. 10:38
Jeg har nu flere gange været på Slap Af, og jeg kan ikke sige andet end, at jeg nyder det hver gang. Jeg har både været dernede og nyde en tre retters menu, men også en lørdag nat til drinks. Og jeg må sige, at jeg er imponeret!
Først og fremmest er madoplevelsen total, hvad enten der serveres unghanebryst til hovedret om aftenen eller der serveres en rugbrødssandwich til frokost. Friskheden og smagen er på et niveau, som sagtens kan måle sig med andre gode spisesteder i Århus. Dermed ikke sagt, at prisen er ligeså høj som andre spisesteder. For Slap Af mener jeg, tager, i modsætningen til mange andre cafeer, en helt fair pris for deres produkter, hvad enten det er mad eller drikke. Det gør også sit til at jeg vender tilbage. Gang på gang.
For det andet, så er service niveauet på Slap Af meget højt, og man bliver mødt af smil og en behageligt atmosfære på cafeen. Her føler man, at man er velkommen, men også at medarbejderne hygger sig på arbejdspladsen. Servicen og kvaliteten af produkterne er med til at sikre en totaloplevelse, når man går på Slap Af. Hvad enten det er til hverdag eller fest. Og derfor fortjener cafeen også alt den ros den kan få ! Så hermed er min ros givet videre ! Tag derned og Slap af ...