Skrevet af
Zenta
(Anmeldelser: 1)
2009-02-28T1632+0100d. 28-02-2009
Jeg lagde min vej forbi Yellow Deli en lørdag formiddag, hvor jeg bestilte den positivt omtalte Brunch. Yellow Deli ligger navn til et stort moderne lokale - man kan med lidt god vilje kalde det for caféernes svar på et samtalekøkken. Med gårdagens gratisavis i hånden, kunne jeg ud af de store vinduer beskue Århus station vågne op.
Maden blev serveret på en lille tallerken, og det meget forskellige mad lå derfor meget kompakt. Ud over de klassiske, nærmest obligatoriske brunchretter som scrambled eggs, yoghurt og syltetøj, kunne man opleve indslag som rucola, roastbeef, brownies og sågar feta. Til tider følte man, at man spiste en blanding af morgenmad, middagsmad og aftenkaffe. Men det skal ikke hive Yellow Deli ned af sejrsskamlen, for facts som gode råvarer, og valgfri frisk juice og kaffe trækker det hele op til en god oplevelse.