Skrevet af
Solvej
(Anmeldelser: 0)
2010-03-08T2045+0100d. 08-03 kl. 20:45
Efter at have læst en del anmeldelser om brunch på Yggdrasil, var det med blandede følelser at jeg indfandt mig på cafeen.
Jeg valgte 3 ting til 70 kr. røræg med bacon, yoghurt og krebse-,rejesalat. Dertil alm. kaffe med mælk.
Maden kom hurtigt og umiddelbart var der ikke meget på tallerken. Røræggen var dobbelt så stor, som de to andre ting og var ganske lækker med sprød bacon og purløg.
Salaten var også fin og igen var der pyntet med frisk purløg og dild, dog var størrelsen nærmest latterlig.
Yoghurten kunne der heller ikke sættes en finger på.
Brødet kom, da vi rykkede for det. Der var 3 slags brød, rugbrøden der var tykke stykker sprang vi dog over, dernæst noget mørk maltbrød dernærmest lignede chokolade brownies, og tilsidst tyndskåret flute der dog var til den tørre ende.
Kaffen har virkelig fået en del hug af tidligere anmeldere, det var ikke gourmet kaffe men den er hverken bedre eller dårligere end de andre cafeer i samme kategori, når man beder om sort kaffe fra kanden.
Påtrods af størrelsen mættede det fint - godt hjulpet på vej af den store portion røræg og brødet.