15. december 2010 18:01
om
restauranten
Jeg skulle introducere gourmet mad til to veninder, som har en nogenlunde ide om hvad det er, men aldrig har prøvet det. Og efter min tanke ville Miro nok være bedste valg.
Vi valgte at få 3 retter, da vi mente vi ikke kunne spise så meget. Mine veninder fik flodkrebs og jeg foie gras til forret, flodkrebsen blev rost af mine venner, og de var glad for de 3 forskellige jordskokker så de kunne smage noget forskelligt, jeg var utrolig glad for min steget foie gras med rugbrød crouton. Til hovedret havde vi alle valgt rosa rådyr, hvor kødet var perfekt stegt, og valgte af graniture var perfekt, fra kartoflen til løget fyldt med trøffelfars. Og til dessert fik vi chokoladekage med en orange chokolademousse, som smagte fremragende.
Vi fik også serveret vin med til retterne, som passede utrolig godt til og da jeg ikke er den store vindrikker er jeg utrolig glad for at personalet har en stor interesse for det, en jeg var specielt glad for at vinen til foie grasen, den harmonerede utrolig med hele retten, og jeg blev helst forbavset over hvor meget mad kan gøre ved vin.
Stemningen derinde var hyggelig, med den rustikke indretning og det altid smilende personale, får det hele til at flyde i et.
Mine venner var utrolig glad for oplevelsen og ville helt klart prøve den igen.
Min følelse, er at det helt klart er et sted hvor jeg vil komme jævnligt. Kreativiteten af maden og anretningen er utrolig. Og efter mit besøg, er jeg langsom begyndt at blive nysgerrig hvordan man får vin og mad til at harmonere så godt, som de har formået at få det til.