Skrevet af
Mathias H
(Anmeldelser: 24)
2007-03-06T0944+0100d. 06-03-2007
Viger hårgrænsen? Værker ryggen? Begynder det at virke fornuftigt at købe en Toyota, i stationcarmodellen? Er "friværdi" noget du snart kan glæde dig til?
Så er det fordi du er ved at blive gammel nok til at gå på Train. Diskoteket for dem der har passeret det store 30+, men stadigt i ungdommelig desperation farver håret rødt og/eller fylder det voks. Og begynder at køre rulleskøjter i fritiden.
Train er ofte fyldt sådanne modne diskoteksgængere - navnlig fyldt - thi der er ofte så proppet at det er svært at komme fra punkt A til B, og især at bestille drikkevarer. Egentligt et ganske overvurderet diskotek, hvor det altid virker som om man står i kø i 2 timer, for at komme ind, gå en runde, og glæde sig til at få en pizzaslice i Skolegade efterfølgende.
Som koncertsted er det anderledes professionelt, med god lyd, lys og hvad dertil hører. Og det er det der trækker denne anmeldelse op på middel.