6. februar 2012 12:28
om
restauranten
Havde hørt mange rosende ord om Nordens Folkekøkken og var spændt på at prøve selv.
Ude fra er stedet lidt svært at finde, men når først man kommer ind er der hyggeligt og rart. Det var sindsygt koldt ude, men dejligt, at der brændte levende ild i indgangen
Vi fik et fint bord og tjeneren kom med det samme og præsenterede menuen for os. Det lød vildt spændende, og vi vlagte det, som de kalder "Totaloplevelse". Vi fik først kammuslinger med en rigtig god hvidvin. Denne ret var smuk og velsmagende med mange fine smagsnuancer.
Herefter fik vi kanin, og det var vi lidt spændt på, men det smagte virkelig godt med hirsegrød og multebær. Vinen hertil var lidt skarp, men til maden passede den fint.
Til hovedretter fik min kæreste fisk, og jeg fik oksekød. Begge dele var yderst veltillavede og flot anrettet. Begge vine smagte også godt til maden.
Efter hovedretterne fik vi ost. 6 spændende oste hver, både danske, norske og svenske. Der var en hjemmerøget brie, som har helt suveræn selv om jeg ikke plejer at kunne lide røgede oste
Endelig fik vi dessert og Wauuw, det var fantastisk. Jordskokkekage med chokolade, kakaosorbet og urter. Det var en super smagsoplevelse. Jeg tror aldrig, jeg har smagt en bedre dessert. Der blev serveret mørk øl til desserten fra Grauballe Bryghus, og det passede perfekt
Vi sluttede af med kaffe, sødt og grappa og betalte 648,- pr person for 5 retter velsmagende, indbydende mad, gode vine, kaffe, sødt og grappa. Det er fuldstændig vanvittigt at man kan lave så god mad for de penge
Fremover bliver det mit nye favoritsted!!