12. december 2010 21:42
om
restauranten
Var på Restaurant patrice for at fejre Julens komme, var i godt selskab og så frem til 3-4 retter lavet med et fransk "touch", jeg var i forvejen orienteret om at indehaveren skulle være fra Prins Henriks Moderland og har endnu ikke været skuffet over det franske køkken i Danmark, når der har stået en franskmand i køkkenet vel at mærke.
Det var en dejlig varm følelse der slog os i møde allerede ved ankomsten, fra den danske vinterkulde og ind til den franske varme, velkommen, smil, overtøjet blev taget og hængt op, der manglede bare et knus og så var vi kommet på besøg hos familien (det skal siges at jeg ikke kan udstå at stå og flagre, så at jeg bliver budt velkommen samtidig med at jeg går ind af døren betyder meget).
Vi bliver sat til bords og tilbudt en velkomst drink som vi alle tager, det er rart at det virker som om at man har god tid, ikke noget med at få stukket et kort i hånden som det første, aperitifen var lidt af det sædvanlige tør mousserende og en slags likør, ikke finurligt, men i samme ånd som restauranten, der slår mig som et klassisks sted, der ikke prøver at være mere end det er.
Den yderst kyndige mandlige tjener kom herefter ind med menu kort og mens vi kort skimmede det, gennemgik han kort og præcist begge menu'er og dertil hørende vin menu, lidt senere overhørte vi ham gøre det samme ved nabo bordet, dog på en anden måde selvom indholdet var det samme, det er desværre efterhånden sjældent at man som her får en improviseret forklaring fra hjertet og sammen med velkomsten var vi allerede godt tilpas og så frem til en aften hvor vi kunne mærke varme, sjæl og kvalitet, samt god tid.
Selskabet gik derfor også hurtigt fra de planlagte 3-4 retter og besluttede at lade Patrice vise os hvad han kunne med alle 6 retter og dertil hørende vinmenu.
Forret 1 var en hummersuppe lavet sammen med en vestjysk specialitet, Bakskuld, fisk der bliver tørret, saltet og røget, en meget cremet ret, som sammen med en let skum af lime lå lige til højrebenet, der var en ravioli af Kammusling i, men den gik i baggrunden af den eminente suppe. Hertil fik vi en tør crement de Alsace hvis bobler løftede retten yderligere.
Forret 2 bragte os ned på jorden igen, pattegris og kalvehale terrin i en dyb tallerken, med lidt creme af æble og selleri vistnok. Smagen fejlede som sådan ikke noget uden at være noget særligt, og normalt er jeg ikke den der vil have min mad serveret som et kunstværk, men det er første gang at jeg har fået en terrin som så ud som om den var eksploderet på tallerknen og den dertil hørende garniture var lagt på med en suppeøse, vinen, en Bulgarsk rødvin, var måske også i den kraftige ende så tidligt i menu'en, men den var højdepunktet ved retten og en overraskelse i dens smag, farve og næse, jeg er måske fejlinformeret, men har fået indtryk af at de tidligere Sovjet stater laver noget tyndt useriøst "vin", men efter at have smagt Melnik, må jeg ud og undersøge det marked yderligere.
Så blev det foie gras tid, jeg ELSKER den fede franske delikatesse og på Patrice blev jeg simpelthen ramt af lykke, en anretning med 3 forskellige tilberedninger, heriblandt naturligvis stegt og i en ordentlig størrelse, jeg var glad. Traditionelt blev der serveret Alsace Gewürztraminer til, ikke noget vanvittig innovativt, men den sad lige i skabet.
Jeg er sjældent blevet imponeret over hovedretter, jeg finder tit at det er i foretterne at køkkenet giver den los og smider den store kreativitet ind på tallerknen. Patriceses hovedret imponerede heller ikke, men det skal siges at det godt nok var tæt på og så skulle jeg have brugt en stjerne mere. tillempet Wellington, Mørbrad, krondyrfilet, trøffel glace m.m. og hvor forret 2 skuffede i udseende, var hovedretten eksemplet på hvordan farve, smag, tilretning osv skal gøres når det er udført af proffesionelle. Så er der anmeldensens nedtur, vi fik en helt igennem fantastisk rødvin fra den sydlige del af Frankrig, sort, mørk, næsten tykflydende og med utrolig saft og kraft og jeg kan for min død ikke huske navnet eller producenten.
Efter en lille pause (den anden den aften, for de havde ikke travlt med at servere hovedretten, heldigvis underholdt tjeneren undervejs og vores glas var aldrig tomme, så det trækker ikke ned), fik vi en omgang ost som kunne have brugt som eksamens projekt for en kommende mejerist, 12 forskellige typer i bitte små bider, jeg vil lade det være en smagssag om man hellere vil have færre oste, men i større stykker som jeg nok ville foretrække, men imponerende var det og havde tjerneren kunnet alle ostene, så havde jeg nok siddet der i nu med åben mund og sagt: "hold da kæft". Hertil kom der ganske utraditionelt, selvom det vel var tradition i gamle dage, Vintage portvin, det burde der være flere der gjorde i, det behøver ikke være fancy eller specielt for at være godt og vintage port, det er godt!
Jeg er ikke dessert spiser, jeg kan lide det kreative i det når jeg er ude og spise og lige nippe lidt, men spiser generelt ikke søde sager, men her kom jeg endnu en gang til kort, 4 små anretninger, her i blandt min favorit, hvis det skal være sødt, Creme brüle, Rundet af med en ikke alt for sød Sauterne fra det allesteds værende Rotchild hus.
Jeg vil normalt kun give 5 stjerner til en nyskabende restaurant i den tunge ende af gourmet skalaen, men betjeningen fra de 2 tjenere, hvoraf den ene vist må være elev, men utrolig sød og opmærksom, den varme modtagelse og den gennemgående gode linje i mad og vin, banker restaurant Patrice lige ind på top point.