I går kl. 08:52
om
restauranten
Jeg har i lang tid gerne villet prøve Sechzehn for at sammenligne deres 4-retters-koncept med Kocheriernes. Konklusionen er, at det overordnet er et genialt koncept, og at begge steder giver meget fin "value for money", men er der en lille klasseforskel?.
Stemningen på Sechzehn er meget fin, betjeningen er på én gang både afslappet og opmærksom, lige fra modtagelsen med et glas bobler til vi stopmætte sagde foarvel efter 3 timer i godt selskab. Der var på de tre timer ikke én finger at sætte på arrangementet.
Jeg var der med tre gode venner, og vi var enige om, at det var en perfekt aften, og at næste gang, vi mødes, er det på Sechszehn, det sker.
Vi fik en dobbelt forret, hvor jeg ikke mindst med glæde husker en dyb tallerken med lækker marineret laks, som vi selv skulle overhælde med brandvarm grøntsagssuppe fra en lille "medicinflaske". Genialt at servere en varm ret til over 60 mennesker på denne måde.
Den efterfølgende kalv, der var langtidsstegt i 18 timer og med avanceret tilbehør, var ren gourmet-klasse..
Desserten bestod af 6-7 forskellige komponeter, med en perfekt chokolade-fondant, som det samlende element, bl.a. garneret med sukker, der "popper" i munden.
Vinen var i forhold til prisen for arrangementet overraskende god - med 3 valgmuligheder for rødvinen og to for hvidvinen. Vi fandt hurtigt vore favoritter.
5 store mangoer både på egne og medspisernes vegne. I sammenligning med Kocherierne vil jeg vove den påstand, at maden på Sechzehn ligger en tand over både i ambitionsniveau og kreativitet, og flere af vinene lå flere klasser over Kocheriernes. Konceptet med 4 retter og fri vinbuffet er kommet for at blive, uanset om adressen er Kystpromenaden eller Europa Plads...
Jeg glæder mig allerede til næste besøg på Sechszehn!