Skrevet af
Caroline S
(Anmeldelser: 1)
2008-10-29T1452+0100d. 29-10-2008
Træerne vokser ikke ind i himlen..
I forbindelse med ombygningen på vores hus og deraf manglende køkkenfaciliteter samt generel træthed, har vi i et år været særdeles faste kunder hos Lisager. Vi har spist rigtig, rigtig meget mad fra køkkenet på Rolighedsvej.
Efter at læst den ene overvældende positive anmeldelse efter den anden, synes jeg at der mangler lidt balance i udmeldingerne.
Der skal ikke herske tvivl om at når Lisager er godt, så er det fantastisk. Men svingende kvalitet og portionsstørelser kendetegner desværre også stedet.
Et oppe i tiden koncept som Lisagers med årstidens råvarer etc. er jo dejligt men det holder ikke, når kyllingen på ens tallerken er ikke bare rosa men rå indvendig. Dette er oplevet 3 gange inden for halvanden måned. Det holder heller ikke, at man får en halvdårlig attitude, når man pænt og høfligt gør opmærksom på det.
Jeg skriver denne sure anmeldelse i håbet om at Lisager vil lade være med at sove på de laurbærblade som andre så flittigt uddeler.
Fortsæt med at lave Verdens bedste kartoffelmos, den gode danske mad og alt det andet I gør godt- men steg venligst kyllingen ordentligt. Hav en grundlæggende strategi for hvor meget mad der udgør en portion - og hold venligst fast i den.
Samt ikke mindst få lidt styr på attituden.
Der er ikke noget der varmer som et smil - Vier trætte af ikke at få et igen.
Mange gode hilsener,
En børnefamilie i Risskov