Mangospot.dk

På udkig efter...
I (skift)

3 tips til din første date

25. July 2019

Skal du snart på en første date? Det er altid spændende at møde nye personer. I har måske haft øjnene på hinanden i noget tid, men nu skal I endelig mødes og intet skal helst gå galt. Der kan let komme nerver på i forbindelse med en date. Man vil gerne vise sig fra sin bedste side, men samtidig skal det hele også gerne føles naturligt. Vi har derfor samlet 3 tips til din første date.

 

1.     Vær den bedste version af dig selv

Når det kommer til første dates, så er et meget almindeligt råd altid: du skal bare være dig selv. Dette er både rigtig og forkert. Du skal selvfølgelig ikke spille skuespil, og lade som om, du er en anden person – som var du Barney Stinson i How I Met Your Mother – men samtidig er det heller ikke et godt indtryk at tage alle sine værste sider med på første date.

Derfor skal du være den bedste version af dig selv. Du skal være autentisk og ikke bange for at sige, hvis der er noget, som du er uenig i. Samtidig skal du være høflig, imødekommende og have manererne parat. Denne kontrast giver det mest ærlige indtryk af dig som person.

Du skal ikke ændre på dig selv, men samtidig gør det heller ikke noget, at gå ekstra meget op i dit hår og tøj til denne lejlighed. Tag pænt tøj på, men samtidig undgå at være for fancy, da det jo er en første date. Hvis du er i tvivl om hvad du skal gå efter, så kan du finde et bredt udvalg af tøj online her.

 

2.     Find det rette sted

Atmosfære og stemning kan virkelig gøre en verden til forskel på den første date og derfor er valget af det rette sted så vigtigt. Uanset om I tager på en cafe for en kop kaffe, en bar for en øl eller en restaurant for at spise, så er det altid essentielt at finde et sted, der passer til arrangementet.

Det er vigtigt, at stedet ikke er ”for fint”, når det er første gang i ses, så det ikke pålægger unødig pres på den anden. Samtidig skal det heller ikke være snusket eller fyldt med larmende børn.

Det kan være svært at finde det perfekte sted til en første date. Hvis du mangler inspiration, så er det altid en klog idé at besøge Earlybird, der gør det nemt og hurtigt at booke bord på populære restauranter, vinbarer og cocktailbarer. Her er der også udvalgt nogle lækre menuer fra det normale kort, hvor man kan få 1/3 af prisen, hvilket straks gør det lidt sjovere at gå på date.

 

3.     Vær forberedt på lidt af hvert

Dette punkt kan måske godt lyde lidt uhyggeligt, men det var virkelig ikke tænkt sådan. Hvad der menes her er, at en første date kan gå mange veje, og derfor kan det betale sig at være forberedt på, hvad der potentielt kan ske.

Hvis daten går godt, så kan det f.eks. være en god idé at have en ekstra trøje med, så man også er klar, hvis der bliver stemning til en aften gåtur. Tag evt. noget tyggegummi med hvis nu din ånde ikke føles så frisk. Det kan også være en af jer bliver en smule brødflov i løbet af aften efter maden, og har brug for en ekstra snack. I det scenarie kunne det være fornuftigt også lige at have nogle Barebells proteinbarer liggende i tasken.

Et godt tip er altid, at bruge din egen fantasi i forbindelse med hvad du håber, kommer til at ske, så du lettere kan skubbe daten i den ønskede retning. Alt kan ske på en første date og du er selv med til at forme oplevelsen, så vær forberedt på lidt af hvert.


Disqus comments form

Hotteste Mangospot-byer i Danmark


×

Bliv MangoSpotter!


Allerede er MangoSpotter?
×

Brug din MangoSpot-konto:


Er du ny her? Bliv MangoSpotter!Har du glemt dit kodeord?
×

Forslå et nysted på Mangospot.dk

Hjælp os med at gøre Mangospot.dk bedre ved at sende os oplysninger om steder, der endnu ikke er online på siden. Udfyld gerne så mange af felterne som muligt. Er du ejer af stedet kan du udfylde dine kontaktoplysninger, så du kan få besked så snart vi har oprettet dit sted.

×