Mangospot.dk

På udkig efter...
I (skift)

Den perfekte fest: 4 regler som gør festen til en succes

19. June 2017

Har du også undret dig over, hvorfor nogen fester er gode, mens andre er dårlige? Så læs med her. I denne guide vil vi nemlig dissekere, hvad der gør en god fest.

Den gode fest er naturligvis fuldstændig afhængig af, hvem du er, og hvem du har inviteret. Derfor er der ikke en one-size-fits-all opskrift på "den gode fest". Derimod er der en række regler, som giver anledning til overvejelser, der alle vil være med til at gøre festen til en succes.

Disse regler tæller: 1) Planlægning, 2) forventninger, 3) værtsrollen og 4) overraskelse - og i denne artikel kan du læse meget mere om, hvad festreglerne mere præcist indebærer.

 

1. Planlægning: Hav tilpas med tid til forberedelsen

Inden festen er det vigtigt, at du får gjort dig klart, hvad det er for en type fest, du gerne vil holde. Hvis festen skal være noget ud over det sædvanlige, skal du have afsat tid til planlægningen. Mens den mere impulsive fest jo ikke kræver så meget.

Et punkt hvor planlægning kan tage tid er ved oppyntningen. Her skal du først have besluttet dig for et overordnet tema, hvorefter du skal have anskaffet dig passende pynt og dekoration... Og mens webshops med pynt såsom Dreamshop2u.dk faktisk ofte leverer festartikler meget hurtigt, så tager det alligevel typisk som minimum et par dage, inden dine produkter er fremme.

 

2. Forventninger: Gør det klart for gæsterne, hvad de får

Som tidligere nævnt skal du inden festen gøre dig klare tanker om, hvad det skal være for en fest. Skal det være en veltilrettelagt fest, eller skal det hele nærmere være lidt mere uformelt og impulsivt?

Når du selv ved, hvilken type fest du vil holde, skal du kommunikere det videre til dine gæster. Dette kan du gøre ved at skabe en klar rød tråd fra invitationen og til, hvordan festen så rent faktisk er: Hermed undgår du nemlig eksempelvis den ubehagelige - men velkendte - situation, hvor enkelte gæster enten over- eller underdresser... For der er jo ingen kvinder, der synes det er sjovt at møde op i flade sko fra Billi Bi, hvis alle andre er mødt op i galla outfit! Eller omvendt. 

Som jeg kommer nærmere ind på under regel 4, må du dog stadig gerne overraske dine gæster en smule!

 

3. Værtsrollen: Vær en behagelig vært

Tredje tip giver nok sig selv for de fleste - men ikke alle.

Så snart gæsten træder ind over din dørtærskel, er det din opgave at få ham eller hende til at føle sig godt tilpas. Dette betyder på ingen måde, at du skal varte dine gæster op som en anden tjener. Derimod handler det om, at du skal vise gæsterne, at de er velkomne:

Dette kan du eksempelvis gøre ved at blande personlig drinks til dine gæster, hjælpe dem med at finde fælles interesser ("XXX kan også godt lide crossfit") og helt lavpraktiske ting såsom at vise, hvor de kan hænge deres overtøj.

Jo mere velkomne dine gæster føler sig, jo mere løsner de op - hvilket har en selvforstærkende, festlig effekt.

 

4. Overraskelse: Bring noget nyt på banen

Slutteligt er det oplagt at tænke i, hvordan du kan gøre noget, som dine gæster ikke lige havde regnet med - uden at de bliver bragt i en forlegen og ubehagelig situation. For det er almen kendt, at når vi mennesker bliver overrasket til det positive, så har det en ekstra effekt, ift. hvis alt var som forventet.

Her handler det i udpræget grad om, at du skal kende dine gæster og deres behov. Får du hele drengeflokken på besøg, der elsker fart og spænding, kunne du overveje at planlægge en række vilde aktiviteter såsom øksekast, kajakroning, paintball eller lignende i løbet af dagen... Men hvis det i stedet er en bred flok af forskellige mennesker - både venner og familie - skal du nok skrue lidt ned for overraskelsen. Eller alternativt give flere valgmuligheder, så der er overraskelser, som falder i alles smag.


Disqus comments form

Hotteste Mangospot-byer i Danmark


×

Bliv MangoSpotter!


Allerede er MangoSpotter?
×

Brug din MangoSpot-konto:


Er du ny her? Bliv MangoSpotter!Har du glemt dit kodeord?
×

Forslå et nysted på Mangospot.dk

Hjælp os med at gøre Mangospot.dk bedre ved at sende os oplysninger om steder, der endnu ikke er online på siden. Udfyld gerne så mange af felterne som muligt. Er du ejer af stedet kan du udfylde dine kontaktoplysninger, så du kan få besked så snart vi har oprettet dit sted.

×