Mangospot.dk

På udkig efter...
I (skift)

Kokosolie til sunde desserter

23. February 2017

De fleste af os elsker søde sager – slankekur eller ej – men vi ved allesammen, at det er umuligt at indtage store mængder af dem, hvis ikke man ønsker at se og mærke en forandring til den negative side på sin krop. I dag er der stor fokus på sundhed, og mange af os forsøger eller ønsker at leve en hverdag, hvor det ikke er sukker, der dominerer. Nogen kan skære de søde sager helt væk, men størstedelen har brug for at få lidt til den søde tand i ny og næ. Det er helt okay at spise noget, der skrider udenfor kostplanen, men i stedet for at du hver gang vælger det mest sukkerholdige produkt, kunne du forsøge dig med et lidt sundere alternativ.

Det sunde alternativ

Der er ingen tvivl om, at der er en del mere sukker og fedt i de søde sager, du køber i butikkerne, end i dem du selv laver. Hvis du vil undgå at falde i fælden og købe butikkernes småkager og søde sager, bør du begynde at bage nogle snacks selv, så du altid har et sundere alternativ derhjemme, som smager mindst lige så godt som det, der kan købes. Når du bager selv, vil det i længden også spare dig for en del penge, da der er forholdsvis høje afgifter på kager og slik i butikkerne. De ting, du bruger til at bage med, er tværtimod ikke de dyreste udgifter. Dog vil det koste dig lidt flere kroner, når du begynder at finde sundere alternativer til nogen af ingredienserne, men det vil stadig være billigere, end hvis du altid køber dine kager i supermarkedet.

En af de ting, som er rigtig godt at bruge i dit sunde bagværk, er kokosolie. Kokosolie er en god erstatning til margarine og flydende olier, efter som det er en af de få fedttyper, der tåler opvarmning. Nogle fedtstoffer mister deres sundhedsværdi og danner skadelige stoffer under opvarmning, men det kan du undgå, hvis du vælger at benytte dig af kokosolien. Du kan købe kokosolie hos Bodylab som en del af deres Superfoods-serie.

Når du bruger kokosolie i dit bagværk, sparer du dig selv for nogle kalorier, du ellers ville have fået fra smør og margarine. Udover at spare lidt på fedt og kalorier, giver du også din krop nogle sunde stoffer, som den har brug for, for at forbedre og vedligeholde immunforsvaret. Du skal desuden ikke være bange for, at kokosolie forringer smagen i dine kager eller snacks, eftersom der ikke er den store smagsforskel, men du kan indtage de søde sager med lidt bedre samvittighed.

Det er ikke kun smørret og margarinen, du kan erstatte i dit bagværk. Både mel og sukker kan du også finde nogle sundere alternativer til. Som alternativer kan der bl.a. bruges kokosmel og honning. Du skal ikke lade dig skræmme af at bage kager og desserter med sundere ingredienser, for i mange tilfælde smager de lige så godt som dem, der er fyldt med sukker og fedt. Hvis du er den kreative type, er det desuden bare at prøve dig frem og eksperimentere lidt med de sunde ingredienser.

Kan bruges til mere end bare bagværk

Kokosolie er en af de ting, der kan bruges til mere end bare én ting. Flere og flere bruger det i køkkenet til deres desserter, men også til stegning af bl.a. kød og omeletter. Kokosolie er dog noget, der kan bruges flere steder end bare i køkkenet. En del folk er begyndt at bruge det til kroppen og til håret, da det indeholder nogle næringsstoffer, som er gode for ens krop både indvendigt og udvendigt. Hvis du benytter dig af b.la. kokosolie i din hverdag, kan du altså holde dig sund på flere måder.


Disqus comments form

Hotteste Mangospot-byer i Danmark


×

Bliv MangoSpotter!


Allerede er MangoSpotter?
×

Brug din MangoSpot-konto:


Er du ny her? Bliv MangoSpotter!Har du glemt dit kodeord?
×

Forslå et nysted på Mangospot.dk

Hjælp os med at gøre Mangospot.dk bedre ved at sende os oplysninger om steder, der endnu ikke er online på siden. Udfyld gerne så mange af felterne som muligt. Er du ejer af stedet kan du udfylde dine kontaktoplysninger, så du kan få besked så snart vi har oprettet dit sted.

×