Mangospot.dk

På udkig efter...
I (skift)

Sådan bruger Facebook dine mad-anmeldelser

4. February 2017

Du har sikkert allerede lagt mærke til det: Når du har været ude at spise på en restaurant, spørger Facebook dig efterfølgende, om maden smagte godt og om du vil anbefale det til andre.

Og tro ikke et øjeblik, at Facebook spørger for sjov: Dine informationer har stor betydning for hvor mange kunder restauranten får fra Facebook og hvilke annoncemuligheder, den efterfølgende har.

Facebook giver og Facebook tager. Hvis du har en succesfuld restaurant og får mange positive anmeldelser, vil Facebook anbefale din restaurant – særligt hvis du er villig til at betale penge for det i form af formaterne ”Like Ads”, ”Besøg i forretning” og ”Opslagsinteraktioner” – bare nogle af de muligheder, du har for at komme i kontakt med dine potentielle kunder som annoncør på verdens største sociale medie.

Dine anmeldelser læses

Når mulige kunder i en restaurant går ind på Facebook-siden, kan de læse dine nyligt skrevne anmeldelser. Antallet af stjerner du giver er også med til at bestemme restaurantens samlede score.

Hvis du søger på Google – verdens mest udbredte søgemaskine med 98 % markedsandel i Danmark – efter restaurantens navn, trækker Google også rangeringer fra Facebook ind. De der Googler efter restaurentens navn, vil således også kunne se og læse den anmeldelse, du til at starte med skrev på Facebook. Anmeldelser er en del af hele feltet ”lokal SEO”, der handler om for lokale virksomheder at blive synlige ved søgninger i Googles søgemaskine.

Restauranten kan købe sig til flere kunder

Hvis du som restaurant eller cafe først har fået mange positive anmeldelser på Facebook, har du et godt udgangspunkt til at købe dig flere kunder med Facebook annoncer. Du kan ramme dem der ”Liker” din side, deres venner, forretningsrejsende, forlovede og andre spændende målgrupper – alle i en acceptabel radius for din restaurant, så du ikke med en cafe i Odense betaler for eksponeringer i København.

Tænk over din magt næste gang du er ude at spise og anmelder en restaurant. :-)


Disqus comments form

Hotteste Mangospot-byer i Danmark


×

Bliv MangoSpotter!


Allerede er MangoSpotter?
×

Brug din MangoSpot-konto:


Er du ny her? Bliv MangoSpotter!Har du glemt dit kodeord?
×

Forslå et nysted på Mangospot.dk

Hjælp os med at gøre Mangospot.dk bedre ved at sende os oplysninger om steder, der endnu ikke er online på siden. Udfyld gerne så mange af felterne som muligt. Er du ejer af stedet kan du udfylde dine kontaktoplysninger, så du kan få besked så snart vi har oprettet dit sted.

×