Mangospot.dk

På udkig efter...
I (skift)

Sikkerhed i køkkenet

15. September 2017

Når man arbejder i et professionelt køkken, er der rigtig mange krav, der skal overholdes. Det er for eksempel Fødevarestyrelsens krav til hygiejne og Arbejdstilsynets regler om sikkerhed. Virksomheden kan blive lukket ned, hvis reglerne ikke bliver overholdt, og det er der god grund til. Der kan nemlig ske alvorlige ulykker eller opstå farlige sygdomstilfælde, hvis reglerne ikke bliver fulgt.

 

Sikkerhed er ikke for sjov

Derfor er det meget vigtigt, at du sørger for, at alle regler bliver overholdt. Hvis du selv er arbejdsgiver, kan du blive straffet for ikke at passe ordentligt på dine kunder og medarbejdere, så her giver det sig selv, at det er en god forretning at have styr på tingene. Hvis du ”bare” er medarbejder, er der dog også god grund til at holde øje med din arbejdsplads. Det er nemlig dig, der skal leve med konsekvenserne, hvis du en dag falder på jobbet eller på anden måde kommer til skade.

Heldigvis er der masser af hjælp at hente for arbejdsgivere, hvis du vil være sikker på, at dine medarbejdere er i stand til at reagere rigtigt på ulykkessituationer. Organisationer som Falck udbyder mange kurser i sikkerhed, førstehjælp og brandbekæmpelse, som I som virksomhed kan benytte jer af.

 

Hvad skal I vide om sikkerhed?

I et køkken, hvor der arbejdes med både skarpe knive, store elektriske maskiner og varme væsker, er der mange risikofaktorer. Derfor er det vigtigt, at dine medarbejdere kan yde almindelig førstehjælp, stoppe blødninger og håndtere lidt mere alvorlige skæreskader. De skal også kunne slukke de typer brande, der kan opstå i et køkken.

Derfor er et kursus i førstehjælp, som er målrettet industrien, en god investering. Her lærer I, hvordan I bedst muligt håndterer ulykker på arbejdspladsen, så eventuelle skader bliver mindst mulige. Et kursus i elementær brandbekæmpelse er også en rigtig god idé. Her får I viden om, hvordan og hvorfor brande opstår, og hvordan man bedst slukker dem. I får også træning i at slukke oliebrande og lignende brandtyper, der er især relevante for køkkener.

I kan få kurset skræddersyet til netop jeres virksomhed, så I også bliver trænet i forhold til jeres egen beredskabsplan.

 

Sikkerhed er en god investering

Det kan virke som en stor udgift, når du skal sende alle dine medarbejdere på et professionelt kursus. Investeringen kan dog vise sig at være rigtig fornuftig i længden, hvis uheldet er ude.

Hvis dine medarbejdere er i stand til at håndtere ulykker på den bedst mulige måde, er risikoen for følgeskader, sygemelding og erstatningssager minimal. Du får hurtigere dine medarbejdere tilbage efter en ulykke, så du ikke skal betale løn under sygdom, og du slipper for at skulle betale erstatning for ikke at have fulgt reglerne – og forhåbentlig slipper I helt for ulykker.


Disqus comments form

Hotteste Mangospot-byer i Danmark


×

Bliv MangoSpotter!


Allerede er MangoSpotter?
×

Brug din MangoSpot-konto:


Er du ny her? Bliv MangoSpotter!Har du glemt dit kodeord?
×

Forslå et nysted på Mangospot.dk

Hjælp os med at gøre Mangospot.dk bedre ved at sende os oplysninger om steder, der endnu ikke er online på siden. Udfyld gerne så mange af felterne som muligt. Er du ejer af stedet kan du udfylde dine kontaktoplysninger, så du kan få besked så snart vi har oprettet dit sted.

×