Mangospot.dk

På udkig efter...
I (skift)

Var julen rig på fedt i år? Så vælg en sund restaurant

31. January 2017

Selvom maden på restauranter altid vil være væsentligt mere lækker, end den man selv kan bikse op hjemme i køkkenet, så er den også ofte lidt mere usund, fordi der sjældent bliver sparet på fedtstof, ost og så videre. Især fedtstof, salt og sukker er med til at fremhæve smagene i maden, så det er et smart lille trick, som nogle restauranter benytter sig af. Ofte ses dette dog blandt burgerjoints og lignende, hvor der hellere end gerne må være lidt usunde tendenser i maden, så det smager af lidt mere.

Nogle gange kan det være svært helt præcist at vide, hvor man skal gå hen, hvis man gerne vil være sikret god, men også sund mad. Netop derfor guider vi dig til, hvor du kan tage hen, hvis du gerne vil have frisk smag, men helst ikke for meget fedt. Så hvis julemaven skal væk og dit nytårsforsæt om en sundere livsstil skal holde, så får du lidt hjælp her.

Vælg vietnamesisk i stedet for kinesisk

Et meget typisk valg, hvis man gerne vil ud og spise, er kinesiske restauranter. Det er både børne- og ungdomsvenligt, maden smager godt, og man får masser på sin tallerken. Problemet med kinesisk mad og sådanne buffeter er bare, at meget at maden er stegt i masser af billig olie og endda ofte også friturestegt. Det er ikke nødvendigvis sådan, det traditionelle, kinesiske køkken er, men sådan er de typiske kinesiske restauranter blevet herhjemme.

Så i stedet for at vælge en kinesisk restaurant kan vietnamesisk mad faktisk være et bedre valg. Der er en stigning i antallet af friske, vietnamesiske restauranter, og det er efterhånden også blevet trendy at spise der. I forhold til de kinesiske restauranter er maden langt mere frisk, mindre fedtet og meget sundere. Det er naturligvis afhængigt af, hvad du vælger på menukortet, men generelt forholder det sig sådan.

I øvrigt er portionerne også en smule mindre. Friske forårsruller eller en lækker Pho-suppe til forret kan dog være med til at give lidt ekstra fylde i mætheden. Du vil ikke blive skuffet.

Helsekost og økologi

En anden idé til at spise sundere steder er, at vælge et økologisk spisested fremfor et steakhouse eller lignende, hvor der er massere af kød, sovs og fritter. Det er selvfølgelig en anden fornemmelse, når man sidder og spiser, men det handler om at være indstillet på, hvad du får at spise. For ofte er smagen på de økologiske restauranters side. Maden er mere frisk, kommer fra bedre kilder og er behandlet på en helt anden måde i køkkenet.

Det skal ikke hedde sig, at man ikke kan gå på en sund restaurant eller café. Typisk gælder det bare om måske at søge hen på de mindre steder – eksempelvis vegetar- eller sushi-steder. Find et sted, hvor sundheden er i højsædet, og du vil ikke blive skuffet.

Er du dog mere til sundhed generelt, kan du også bringe det ind i dit eget hjem. Helsekost og økologi er yderst trendy for tiden, så hvis du vil dig selv og din familie det bedste, så besøg eventuelt www.naturoghelse.dk, og bring sundheden ind i dit hjem også.  


Disqus comments form

Hotteste Mangospot-byer i Danmark


×

Bliv MangoSpotter!


Allerede er MangoSpotter?
×

Brug din MangoSpot-konto:


Er du ny her? Bliv MangoSpotter!Har du glemt dit kodeord?
×

Forslå et nysted på Mangospot.dk

Hjælp os med at gøre Mangospot.dk bedre ved at sende os oplysninger om steder, der endnu ikke er online på siden. Udfyld gerne så mange af felterne som muligt. Er du ejer af stedet kan du udfylde dine kontaktoplysninger, så du kan få besked så snart vi har oprettet dit sted.

×