Anmeldelser af spisesteder i Danmark.
Mangospot hjælper hver måned 100.000-vis af danskere med spændende og sjove anmeldelser af tusindevis af spisesteder.
Tilpasset søgning
Tilmeld nyhedsbrev
Hver onsdag middag udsender vi et gratis nyhedsbrev. Det indeholder ugens bedste anmeldelser og ideer til, hvad du kan opleve.


hesselberg

Profil billede
Køn:Mand
Alder:54 år
By:-
Bedste website:
Næstbedste website:

Anmeldelser skrevet af hesselberg

Tid Karakter Bedømmelse
business
Restaurant MellemRum
Fredens Torv 2Århus8000
+45 86171838 http://www.restaurantmellemrum.dk/

Restaurant MellemRum

Skrevet af Hesselberg (Anmeldelser: 2) 2010-04-05T2051+0200d. 05-04 kl. 20:51
Restaurant MellemRum rating
Vi var 5 mennesker på Restaurant Mellemrum, og havde på forhånd besluttet os for ikke at tage menuen, men vælge a la carte. Det håndterede køkkenet meget fint. Vi startede med at være lidt vanskelige ved at vælge tre forskellige forretter - men de kom samtidig og var helt perfekte. der var to, der fik en fiskesuppe med en fint tillavet filet af skrubbe, en fik gravad hellefisk, der også var super. De to sidste bestilte foie gras terrine, og vores forventning var nok, at den havde været stegt, men den blev serveret kold - til gengæld meget, meget lækker. De tre fiskeforretter fik en fortræffelig Soave Classico, der er absolut anbefalelsesværdig, mens de to med foie gras'en fik en lækker Gewurztraminer til. Bemærk i øvrigt, at restaurant mellemrum har meget mere vin end der er på vinkortet - spørg tjeneren - han ved god besked med vinen. Hovedretterne var henholdsvis kalv og laks. Begge dele fremkaldte begejstring hos gæsterne - især synes jeg at laksen var fænomenal - og det siger ikke så lidt, når vi i vore dage er vant til at spise laks i tide og utide. Her fik et fantastisk veltillavet stykke laksefilet - og i en tilpas størrelse. De to der fik kalv fik en Chianti Classico i glas, mens vi andre fortsatte med føromtalte Soave Classico. Også ved desserterne var vi forskellige. To af gæsterne fik husets osterundel, der høstede stor anerkendelse. De øvrige fik Vesterhavsost, der er en Arla-specialitet, der minder meget om Primadonna, men med onsistens mere som en parmesan. Også et godt valg. Hertil fik vi en halvtør Riesling fra Alto Adige (Sydtirol) - igen et fremragende valg efter anbefaling fra den vinkyndige tjener. Vi var nu mætte - allgevel blev to af gæsterne logget af husets kvindelige tjener, der i øvrigt også havde vist os opmærksomhed hele aftenen, og hun fremtryllede to halve desserter kun bestående af mandelsorbet. Igen af str kvalitet og med den helt rigtige smag. Vi sluttede af med rigelig kaffe på stempelkander. Til sidst vil jeg fremhæve stedets personale. De to tjenere var friske, opmærksomme og med god humor. Stedets atmosfære er god, og uhøjtidelig - ikke mindst på grund af de to tjenere. Det skal også nævnes at der på toilettet bliver læst op af H.C. Andersens eventyr (fyrtøjet og Nattergalen). Det var en ny oplevelse, men meget originalt. Vi havde alt i alt en fremragende aften, og vi kommer gerne igen. Og selvfølgelig anbefaler vi gerne Restaurant Mellemrum til andre der sætter pris på god mad, god vin og god betjening i uhøjtidelige omgivelser.
Bedøm anmeldelse: Brugbar (5) Sjov (0) Prøv igen (3)
business
Klassisk 65 - Bistro & Vinbar
Jægergårdsgade 65Århus8000
+45 86131221 http://www.klassiskbistro.dk/
Klassisk 65 - Bistro & Vinbar

Klassisk 65 - Bistro & Vinbar

Skrevet af Hesselberg (Anmeldelser: 2) 2009-12-09T1053+0100d. 09-12-2009
Klassisk 65 - Bistro & Vinbar rating
Vi var 5 personer på Klassisk 65 og fik forskellige forretter, og samme hovedret.
Men forud for maden skulle vi have en flaske cava, som Katrine (tjener) lod mig sable ude på gaden. Spændende oplevelse, og tak til Katrine for den gode instruktion.
Selve restauranten er ikke alene klassisk i navnet, men i høj grad også i indretning. Jeg følte mig næsten hensat til en sidegade i Paris, og tempoet i restauranten var lige så højt. Konstant fyldte lokaler - og så på en tirsdag. Det i sig selv sætter jo forventningen højt.
Forretterne fordelte sig på 2xkæmperejer, muslinger, chevre chaud og rillette af and. Vi smagte lidt ved hinanden, og alt var fantastisk godt tilberedt og smagte lækkert. Meget passende portionsstørrelser. Tl forretterne delte vi en flaske Chardonay uden fadlagring. Et godt kompromis til alle.
Til hovedret fik vi husets specialitet - peberbøffen, der blev færdigtilberedt ved bordet, dvs. flamberet og saucen blev lavet på samme blus. Jeg er nødt til at sige, at det er det bedste stykke kød jeg har fået i årevis - og jeg spiser da jævnligt på restauranter rundt i landet. Stor ros til indkøberen, kokken og tjeneren, der flamberede. Hertil fik vi en argentisk Malbec, der levede fint op til den kraftige ret. Vi fik fyldt lidt op af en halv flaske Cairanne, der havde mere finesse end Malbec'en, men som havde lidt svært ved at følge med peberbøffen - omend den nu ikke gjorde det helt skidt.
Desserterne fordelte sig på 3x ost og 2x Crepe Suzette. Stort osteudvalg, og overtjeneren Sasja vidste alt om de mange oste. God oplevelse igen. Crepe Suzette blev også tilberedt ved bordet. Denne gang af Katrine, der havde helt tyr på dette lille kunststykke også. Mine medspisere var begejstrede.
Samlet konklusion: en fantastisk oplevelse - vi kommer helst sikkert igen, og vil anbefale alle at prøve denne oplevelse.
Bedøm anmeldelse: Brugbar (20) Sjov (0) Prøv igen (8)
Forrige
1
Næste
Medlem siden:09-12-2009
Seneste besøg:05-04 kl. 20:51
Antal anmeldelser:2
Antal stemmer:36
Fordeling af stemmer:
  • (69%)Brugbar
  • (0%)Sjov
  • (31%)Prøv igen