Anmeldelser af spisesteder i Danmark.
Mangospot hjælper hver måned 100.000-vis af danskere med spændende og sjove anmeldelser af tusindevis af spisesteder.
Tilpasset søgning
Tilmeld nyhedsbrev
Hver onsdag middag udsender vi et gratis nyhedsbrev. Det indeholder ugens bedste anmeldelser og ideer til, hvad du kan opleve.


mr pingvin

Profil billede
Køn:Mand
Alder:32 år
By:-
Bedste website:
Næstbedste website:

Anmeldelser skrevet af mr pingvin

Tid Karakter Bedømmelse
business
Utzon Café & Restaurant
Slotspladsen 4Ålborg9000
+45 76903000
Mr Pingvin's profilbillede

Utzon Café & Restaurant

Skrevet af Mr Pingvin (Anmeldelser: 6 - Først på pletten!) 2010-08-04T1711+0200d. 04-08 kl. 17:11
Utzon Café & Restaurant rating
Forventninger var i top da jeg d.22 juli skulle med familien på café Utzon for at fejre min svigermors fødselsdag. Vi har én gang tidligere besøgt stedet, hvilket efterlod et positivt indtryk på os alle, og derfor var der heller ingen tvivl, da min svigerfar skulle vælge spisested. Successen fra første gang skulle gentages! MEN...

d. 22 juli var også én af de dage hvor Aalborg (og dermed også havnets restauranter) skulle afvikle kæmpearrangementet "Tallship races". En opgave Utzon absolut ikke kunne løfte denne dag. Vi havde bestilt bord til 5 pers kl. 19 og var der små 5 min. før. Vi fik anvist vores bord og så gik tiden... ingen menukort, ingen drikkevare,kurvetbrød el. snaks, ingen vejledning. INGEN TING skete der i ca. 45 min. Langt om længe fandt en tjener frem til os, og vi fik afgivet vores bestilling. Ydeligere 15 - 20 min. gik der før drikkevarene fandt vej til os. Vi havde kun bestilt øl og vand for der var ingen råd, vejledning el. foreslag til hvad der kunne ledsage den sparsomme menu. For det var det næste minus ved denne oplevelse. man kunne nemlig kun vælge imellem én forret, to hovedretter (limfjodstall. el. en steak), og én dessert bestående af 4 slags opkulet sorbet med flødeskum og et bar blåbær. Problemet her ligger ikke så meget i udvalget, for det er forståeligt at man ikke åbner hele a'la carten når der er så stort et arrangement lige uden for vinduet. Men vi havde bestilt bord flere uger i forvejen, og lidt info omkring menuudvalget ville måske have været på sin plads der. Man burde som min. havde forventet, at tjeneren ved ankomsten havde gæsteforklaret lidt omkring aftenens spilleregler?

Nå men tiden gik og efter ca. 1 time 35 min. fik vi en sørgelig anretning af en skaldyrstall. Blåmuslinger som var blevet dybtstegt. Tørre og ált for hårdt ristet varmvandsrejer (scampi). En ok hummerhale, en ligegyldig forkogt krebs, en lille færdig paneret fiskefilet og et udefinerbart stykke lyst fisk det var stegt. Ingen variation i tilberedningen, og til ca. 200 for retten var det en sørgelig køkkenpræstation. Svigerfar fik sin bøf som var ok, men absolut heller ikke pengene værd.

Sorbet desserten var efter min overbevisning færdigkøbt, og til 98,- couv. ville jeg heller ha' haft en isvaffel der blev solgt for det halve langs havnen denne aften.

Det er svært at beskrive alle de detaljer som utzon overså, men én ting er sikkert. De faldt igennem grusomt, og vi var ikke de eneste gæster men denne oplevelse.

Tror desværre der går rigtig lang tid før vi "tør" give stedet en chance til, for det var langt under niveau hvad man bør forvente til prisen.
Bedøm anmeldelse: Brugbar (0) Sjov (0) Prøv igen (0)
business
Café Pg Restaurant Zürich
Strandvejen 6Aalborg9000
Mr Pingvin's profilbillede

Café Pg Restaurant Zürich

Skrevet af Mr Pingvin (Anmeldelser: 6) 2010-07-21T2303+020021-07 kl. 23:04 (opdateret)
Café Pg Restaurant Zürich rating
Min kæreste og jeg ville i starten af vores sommerferie forkæle os selv med et restaurantbesøg, biografoplevelse m.m. Derfor valgte vi at slå vejen forbi cafe Zürich på en kanon sommeraften.

Vi ville oprindeligt have haft en tre retters menu, men det skulle vise sig, at der slet ikke var plads til dette...

Vi fik kammuslinger til forret som var super veltilberedt.(man siger jo at en kvalificeret kok kan genkendes på hvordan han/hun steger sin foie gras, tilbereder sine kammuslinger og anvender sæsonens råvare)Hovedretten var deres kalvemørbrad, som udover at være super mør, faktisk også smagte af noget.
Desserten skulle have været gateau marcel, men da vi selv sammensatte vores menu denne aften var potioneringen af hovedretten simpelthen for stor til at vi kunne få plads.

Alt i alt løb regningen op i 750kr inkl. et par colaer/øl. Jeg fik deværre ikke stiftet bekendskab med vinkortet pga. bilen skulle med hjem, men det så lovende ud.

Absolut et besøg værd. God mad og sød kvalificeret betjening.
Bedøm anmeldelse: Brugbar (2) Sjov (0) Prøv igen (0)
business
Restaurant Substans
Frederiksgade 74Århus C8000
+45 86230401
Mr Pingvin's profilbillede

Restaurant Substans

Skrevet af Mr Pingvin (Anmeldelser: 6) 2010-03-27T1108+0100d. 27-03 kl. 11:08
Restaurant Substans rating
Denne anmeldelse er egentlig lidt atypisk. For det er skrevet ud fra den subjektive oplevelse af et bryllups arrangement jeg var toastmaster ved. Jeg ved at bryllupsparret var yderst tilfredse, men om de deler opfattelsen af 5 fortjente mangoer kan jeg kun gisne om.

Jeg er af den opfattelse at Substans ikke normalt afvikler større selskabsarrangementer, men hvis man har dette sted som favorit, og overvejer at holde fest der, skal jeg hilse og sige at det kan de sagten finde ud af! :-)

Vores menu bestod af udpluk fra deres a 'la carte, og bestod af følgende:

Brushetta

Kanin, foie gras og tørret abrikos
Fransk skinke, gammel parmesan og rucula

Menu

Marineret torsk, appelsin, agurk, cremet rygeost og malt

Skummende suppe af blomkål
Spanske mandler, citronpuré, syltet stok og æble

Dansk kalv
Culotte og skank, pastinak, syltede jordskokker, ”bearnaice”

Sprødstegt brunsviger
Karameliscremé, skummende æble og henkogte bær

Pannacotta
Med rom-braiseret ananas


Natmad

Pålægsbord

Alt var lige i øjet! vinen der sat til maden generelt rigtig fine, dog skal det siges at vi fik en østrisk dessert vin som slet ikke kunne trække den søde dessert. Mne det var også det eneste minus.

Alt i alt en god oplevelse som gæst. Desværre kender jeg ikke økonomien bag dette arrangement, men taget deres a 'la carte priser i betragtning tror jeg de fleste kan lege med hvis man har lidt kærlighed til god kvalitet og service... Godt gået team Substans!
Bedøm anmeldelse: Brugbar (3) Sjov (0) Prøv igen (1)
business
Svostrup Kro
Svostrupvej 60Silkeborg8600
Mr Pingvin's profilbillede

Svostrup Kro

Skrevet af Mr Pingvin (Anmeldelser: 6) 2010-03-27T1050+0100d. 27-03 kl. 10:50
Svostrup Kro rating
Så gik vejen igen forbi Svovstrup kro. Denne gang var det for at afvikle vores søns barnedåb. Og lad det væres sagt med det samme. Vi var MEGET tilfredse med arrangementet. Vi havde inviteret 31 gæster til en uformel buffet (Ernas buffet) + kaffe, kage og alt hvad vores gæster måtte ønske at drikke. (øl, vand, vin)

Vi havde fået lokalet "Salen" hvor der var flot dækket op med sølvbestik, friske blomster og masser af plads til at vores børn kunne udfolde sig uden at "forstyrre" os eller andre gæster.

For at gøre en lang historie kort, syntes jeg faktisk at deres selskabsafvikling fungere bedre end a 'la carten.Tjeneren var sød og oplagt,og prisen var absolut fair. Vi ramte på den rigtige side af de titusind inkl. alt. Også inkl en pæn potion drikkepenge!

Alt i alt bliver det til 5 mangoer herfra :-)
Bedøm anmeldelse: Brugbar (0) Sjov (0) Prøv igen (0)
business
Café Pingvin
Brandstrupsgade 11Aalborg9000
+45 98111166 http://www.cafepingvin.dk/
Mr Pingvin's profilbillede

Café Pingvin

Skrevet af Mr Pingvin (Anmeldelser: 6) 2010-01-14T1822+0100d. 14-01 kl. 18:22
Café Pingvin rating
Først skal det lige nævnes, at jeg trods mit brugernavn, ikke har nogen relation til dette spisested andet end det besøg jeg her vil anmelde. Selvom det er ved at være et stykke tid siden at vi (min kæreste, svigerinde og jeg selv)var inden og nyde tapas, syntes jeg alligevel stedet fortjener at få denne positive tilbagemelding... For det var sgu generelt en rigtig fin oplevelse selvom vi var på lånt tid pga. "dobbelt bookning". Vi havde ca. 1:15 min til at bestille, nyde vores mad og betale indtil de "rigtige" gæster kom. (Sådan er spillereglerne. I know)

Vi sad lige inden for døren og bestilte 3 * midi tapas + 2 * tapas dessert, 1 gl. øl, vin og hyldeblomst m. vand. Alt i alt ender det med 4 mangoer her fra det midtjyske. Den sidste mango udebliver af den simple årsag, at det er meget små anretninger. Man kan med fordel sagtens vælge en maxi anretning/tapas. Men nu er det engang sådan, at kvantitet kan diskuteres. Det kan kvalitet ikke! Og det er høj kvalitet på café pingvin. Råvarene var veltilberedte, friske m.m.

Når vi engang får lejlighed til at besøge stedet igen vil vi helt sikkert afsætte lidt mere tid af til at nyde maden.
Bedøm anmeldelse: Brugbar (2) Sjov (1) Prøv igen (2)
Forrige
1
Medlem siden:12-01
Seneste besøg:06-08 kl. 22:54
Antal anmeldelser:6
Antal stemmer:13
Fordeling af stemmer:
  • (69%)Brugbar
  • (8%)Sjov
  • (23%)Prøv igen

mr pingvins bundskrabere