Etiske regler
Mangospot skal være et sted hvor alle kan komme med deres oplevelser. Vi ønsker mangfoldighed. Det gælder antallet af anmeldelser, måden oplevelserne beskrives og antallet af steder, der bliver anmeldt.
Vi ønsker positiv som negativ kritik af jeres oplevelser. Mangospot ønsker ikke at være smagsdommer, men vi har følgende etiske regler:
- Der er ingen restauranter, cafeer, barer, take aways og lignende, som kan fritages for anmeldelse.
- De anmeldte kan kommentere en anmeldelse, hvis de ønsker det.
- De anmeldte kan ikke få en negativ anmeldelse slettet, hvis den lever op til reglerne.
- Alle anmeldelser skal være skrevet i en god tone - også selv om de har baggrund i en dårlig oplevelse.
- Det tolereres ikke, at der bliver skrevet nedsættende om eller til andre - hverken navngivent personale eller navngivne brugere på Mangospot.
- Alle anmeldelser har grund i individuelle oplevelser - gode som dårlige.
- Anmeldelser skal alene skrives af gæsterne.
Hvis Mangospot kan gøre brugernes oplevelser endnu bedre, enten fordi man som bruger vælger de steder med de bedste anmeldelser eller fordi de mange restauranter, cafeer, barer, take aways gør en indsats for at blive endnu bedre – så har Mangospot hjulpet i den rigtige retning.
Teknikken bag Mangospot karakteren
Vi ved at Mangospot har en stadig stigende indflydelse på valg af restaurant, cafe, bar, take aways og lignende. Derfor er arbejdet, med at sikre en seriøs og troværdig sammenligning mellem de enkelte steder, meget i fokus.
Hvert sted på Mangospot har en såkaldt Mangospot karakter, som afspejler Mangospotternes vurdering af stedet. Karakteren bliver beregnet ud fra en avanceret algoritme, der vægter de enkelte anmeldelser ud fra 10 variabler. Variablerne tager højde for anmeldelsernes kvalitet, kvantitet og aktualitet. Modellen er baseret på empiriske erfaringer og har til formål at give det mest retvisende billede af stedet.
Vi har også værktøjer, der er med til at neutralisere utroværdige anmeldelser, så de ikke får eller kun meget begrænset betydning for Mangospot karakteren. Hvordan vi gør, ønsker vi naturligvis ikke at røbe.
Fødevarestyrelses anmeldelser (Smileys) har også betydning for Mangospot karakteren.