Mangospot.dk

På udkig efter...
I Hjørring (skift)

Villa Vest

Strandvejen 138, 9800 Hjørring
1anmeldelser

Villa Vest opsummeret

Mangospot.dk

1 5
2

2 ud af 5 mangoer
Baseret på 1



Anmeldelser

Skriv anmeldelse af Miro Restaurant

14 June 2014 06:27

1 2 5
Skuffende – ingen sammenhæng mellem pris og kvalitet
Skuffende – ingen sammenhæng mellem pris og kvalitet

Forret:
Fiskesuppe, som ikke smagte af fisk, med et enkelt stykke kedelig torsk, der smagte af ingenting, og en masse grønsager i 10-12 cm lange, tynde strimler, som det var noget nær umuligt at spise pænt med en ske. En formildende omstændighed var, at vi blev tilbudt ekstra varm suppe fra en kande. Men alligevel: Til 178 gode danske kroner pr. person, havde jeg nok forventet lidt mere fisk og noget mere smag. Og jeg havde ikke forventet torsk i juni måned, som jo ikke ligefrem er sæson for torsk.

Hovedret:
”Dagens svømmer”, som viste sig at være et stykke – igen temmelig uinteressant – torsk ledsaget af en slasket, varm, hjertesalat, nogle ikke helt gennemtilberedte små kartofler med skræl og en – i øvrigt fortræffelig – sauce hollandaise. Det hele overdrysset med almindelig karse, som aldeles overdøvede, hvad der måtte have været af smag i torsken. Samtidig ville jeg til 248 kr. pr. person have forventet en bedre udskæring uden sorte spor af bughinde!

”Tilbehør”:
Hvidt brød af udmærket, men ikke sindsoprivende kvalitet. Dertil alm. gennemsnitligt smør og noget, som af betjeningen blev præsenteret med en vis stolthed: Smør rørt med ramsløg og citronverbena. Det sidste smagte lidt sødt og ledte umiskendeligt tanken hen på tante Odas evindelige citron-halvmåner i vores barndom! Ikke verdens heldigste kombination – men OK – smag og behag …
Til maden kunne restauranten ikke præsentere andre øltyper end økologisk Thy-øl – pyh! – igen er det selvfølgelig et spørgsmål om smag og behag, der kan være forskellig. Men af en restaurant, der så utvetydigt markedsfører sig som en oplevelse, havde jeg forventet et bare lidt bredere udvalg af øl.

Samlet indtryk:
Ikke nogen decideret dårlig middag. Nærmest svarende til, hvad man ville forvente som gæst i et privat hjem, hvor man uden at være fremragende dog er god til at lave mad.

Forholdet mellem pris og kvalitet:
Simpelthen katastrofalt. Der var absolut intet gourmet over maden hverken mht. råvarekvalitet eller tilberedning.
Vi havde som sagt forventet mere af en restaurant, som ifølge eget udsagn ”byder på fantasifuld og veltilberedt mad” – og da ikke mindst til prisen, som løb op i ikke mindre end 1.000 kr. for 2 gange fiskesuppe (356 kr.), 2 gange torsk (496 kr.), ¾ liter vand uden brus (50 kr.), 1 øl (38 kr.) og en dobbelt espresso (60 kr.).

Den ikke overdrevent kvikke betjening spurgte på intet tidspunkt, om vi var tilfredse, eller om maden smagte (og det var nok også godt, for det kunne let være blevet lidt pinligt).

Det kan kun blive til 2 mangoer – primært på grund af forholdet mellem pris og kvalitet.

Menu

Menu

der er ikke nogen menu endnu.

Tilbud

Tilbud

Arrangementer

Arrangementer

Om stedet

Om Villa Vest

Hotteste Mangospot-byer i Danmark


×

Bliv MangoSpotter!


Allerede er MangoSpotter?
×

Brug din MangoSpot-konto:


Er du ny her? Bliv MangoSpotter!Har du glemt dit kodeord?
×

Forslå et nysted på Mangospot.dk

Hjælp os med at gøre Mangospot.dk bedre ved at sende os oplysninger om steder, der endnu ikke er online på siden. Udfyld gerne så mange af felterne som muligt. Er du ejer af stedet kan du udfylde dine kontaktoplysninger, så du kan få besked så snart vi har oprettet dit sted.

×