Mangospot.dk

På udkig efter...
I Horsens (skift)

L'estragon

Klostergade 6, 8000 Århus C
20anmeldelser

L'estragon opsummeret

Mangospot.dk

1 5
4

4 ud af 5 mangoer
Baseret på 20



Anmeldelser

Skriv anmeldelse af Miro Restaurant

29 January 2008 13:36

1 3 5
Det er gået tilbage for min tidligere yndlingsrestaurant i midtbyen. Øv. Det lille lokale sætter en god ramme for en hyggelig aften, omend man sidder tæt og lange ben har svære kår. Nuvel, vi bestilte januar-menuen med 5 retter og 5 vine på en helt almindelig torsdag. Vi lagde ud med mandelsuppe med en stor røget blåmusling. Sidstnævnte var en lækkerbisken og klarede frisag for at være for salt, for sej eller være faldet i andre mudrede kløfter. Suppen var for fed, og selv om skribenten her langt fra er fedtforskrækket, blev der levnet suppe. Det blev næsten vulgært. Anden ret havde torsk som tema og tilbehøret af æble, spinat og fennikel var delikat, men torsken, som absolut havde været frossen, var stegt så hårdt, at det ledte tankerne på friture-land, og den lille skive rogn, som også var en del af kombinationen, var skræmmende tør. Vinen til fisken blev hældt op, før maden kom, og den (nye?) unge tjener henviste til, at den mere garvede af slagsen ville introducere den, når fisken blev serveret. Det skete aldrig, og det er ulig L'estragon at have den slags roderi, og der var ikke travlt i restauranten. Kødretten var kalvemørbrad og brissel med bøgehatte og selleri. En næsten sort glace holdt sammen på de medvirkende. Jeg er fan af glace, og denne var god, dog savnede den lidt sødme, men som det ofte er med den slags, var den temmelig klistret. Mørbraden var mør og perfekt stegt. Derpå fulgte 5 oste og der var ikke sparet på størrelsen, men måske jeg kunne have drømt om en honningnød eller noget sødt til at få ostene til at fylde. Gedeosten var lige spinkel nok, mens den blå var rigtig god. Desserten var sveske-armagnacis på chokoladekage og valnødde-creme brulée. Isen blev man næsten forelsket i og var god på kagen, som dog næsten overtog, så et tyndere stykke ville give større rum til isen. Creme bruléen var en katastrofe - mildest talt. Karamellen var brændt og har man smagt brændt sukker én gang, så ved man, at det er helt uspiseligt. Cremen havde nærmest konsistens som havregrød og var i særdeleshed så udelikat at få ind i munden, at vi helt glemte at smage. Vi spurgte tjeneren, om det var meningen at den skulle være så grød-agtig, hvortil han pænt svarede, at han syntes, det var rigtig godt. Ikke smart service. Vinene til alle retter var udmærkede, ingen sprang på et sidespor ligesom ingen overtog hovedvejen. Vores indtryk efter vores besøg var en træt betjening, der ikke orkede mere end det højst nødvendige og et køkken, der havde sat ambitionerne højere end de lod sig gennemføre. Tidligere kunne man på L'estragon få god ærlig mad med et tvist, men hvor det var lækre råvarer uden for meget støj, der bar menukortet - gid det bliver ambitionen igen.

21 January 2008 15:24

1 1 5
Det er lidt tid siden jeg spiste der med kæresten, men nu har jeg fundet mangospot og kan uddele ris og ros!

jeg håber restauranten læser disse anmeldelser, for det er åbenbart ikke første gang, at betjeningen har været ringe. Det var en sød, men aldeles uvidende ung pige, der intet vidste om vine eller maden hun serverede udover hvad hun sikkert lige havde læst på en note fra køkkenet. Generel service var det også så som så med, og det var ikke fordi der var travlt.

Maden var bestemt ikke dårlig, men en død-stegt lille kammusling og en sovs til lamme-anretning der var dækket af 1 cm lag af det fedt andre kokke normalt skummer af - og ingen salt - ødelagde ganske indtrykket.

Måske er een stjerne for lidt, for noget var da i orden, men til den pris kan så store kiksere ikke accepteres.

22 November 2007 10:56

1 3 5
Mad, vin og betjening kan desværre ikke leve op til det meget stemningsfulde lokale. Jeg har været der nogle gange med kæresten og stemningen er virkelig sat til en hyggelig aften. Maden er okay, men ikke meget mere. Det er som om der mangler fokus og en klar linje i menuopbygningen. Vinkortet er småt uinspirerende, og betjeningen er venlig, men ikke præget af den store indsigt. Jeg kan godt anbefale stedet, hvis man går entydigt efter en hyggelig aften med kæresten, men vægter gastronomi højere end hygge findes der bedre muligheder.

26 September 2007 22:43

1 1 5
Søndags-ting! Øv øv øv...
Min veninde og jeg, valgte denne aften, til at prøve l'estragon. Vi har begge hørt blandede historier om stedet, men ville nu have vores egne indtryk.
Vi bliver mødt af en smilende og sød tjenerpige, som byder os velkomne og spørger om vi kunne tænke os en ting at starte på. Min pastis, viser sig at være aftenens højdepunkt. Efter 50 min. får vi serveret vores forret, en hokaidosuppe med ristet kammusling, spinat, grape og porre: Suppen var ret lækker, men måtte gerne være varmere. kammuslingen var gennemstegt, muligvis gen-varmet i ovnen.den ikke var lækker og saftig, som den burde være. Hertil blev serveret en 'Tysk hvidvin, på en lokal drue'!, det var hvad den stakkels pige kunne fortælle om den. Her forstår vi for alvor, at tjeneren ikke har nogen som helst kompetent baggrund i faget.
Brødet der fulgte til vores forret varierede fra den ene kurv til den anden. Dog blev det bedre, for hver kurv.
Over halvanden time efter ankomst, bliver ret nummer to serveret. Imellemtiden er andre borde ankommet, og de har fået serveret anden ret!!!
Risotto med svampe, hertil bagt kuller, fennikel og sauce på trøffelolie: Igen ikke varm nok, men fint tilberedt. jeg kunne godt ønske mig mere fedme i min risotto. og et større stykke kuller, der var ikke meget på tallerkenen. Vinen hertil fik jeg serveret, mens jeg ikke var tilstede. Så den kender jeg ikke..
Efter to timer, begynder de borde som ankom efter os. At få serveret deres hovedretter, det undre jeg mig meget over kan ske. Men et kvarter senere bliver vores serveret.
Mørbrad med pommes Anna, tre slags bønner, kajserhatte-stok, selleripuré, æblemarmelade, lakridssirup og røvdinsauce: Den `ene´skive mørbrad, var så ring tilberedt. Selleri uden salt. Syltetøjs-sød æbleting. Lakridssirup som smagte af blå gajol,føj. En af hver bønne er ikke meget på en hovedret. Rødvinsauce med maizena. Helt igennem elendigt. Vinen hertil, var en Bourgongne. Vi bad om flasken for at se, hvilken drue det var, Pinot noir.
Vi tager ikke mange stik i vores mad, før vi bestemmer at de resterende to retter, på ingen måde kan redde denne aften. Så vi beder om en regning, og forlader stedet med en bogstavligt talt, dårlig smag i munden.
Søndags-ting! Øv Øv ØV...

23 September 2007 21:20

1 5 5
Et dejligt spisested med en rigtiggod atmosfære og behagelig betjening.
Jeg har været der flere gange og har hver gang været meget tilfreds med både maden og den samlede oplevelse.
Senest har jeg spist deres søndagsmenu, som for en relativ billig penge byder på en god kulinarisk oplevelse med gode vine til.
Kan varmt anbefales til en hyggelig aften med kæresten eller de gode venner.

14 August 2007 21:45

1 1 5
En noget meget kedelig oplevelse. En u kompetent tjener, som vi måtte "kalde" på mange gange pga manglende vand. Min egne hovedret måtte retur da den ikke var stegt. Vi valgte blandt andet vin-menuen - som var ikke var noget særligt at "skrive" om, det havde nærmest været en større oplevelse (pga mine medgæster der var gode vin-kendere) selv at bestille vinen og måske havde de også været billigere? At toilettet er med udgang til gården og op af trappen, er måske ikke så hensigtsmæssigt når man kan høre og også se hvad der foregår i køkkenet. Nej, det var desværre ikke "pengene værd", set i lyset af hvad der blev "givet"!

02 August 2007 21:13

1 5 5
Jag havde inviteret venner og familie til middag på L'estragon og alt klappede på allerbedste vis!!!
Maden var super lækker, retterne tilpas store, lækre og dejligt overraskende. Det hjemmebagte brød var lunt, luftigt og rigeligt. Vinen var nøje afstemt og perfekt tempereret og betjeningen var sød, høflig og tilstede når man havde brug for den. Jeg glæder mig til næste gang jeg skal spise der.

15 April 2007 18:07

1 5 5
Super kompetent betjening. Tjeneren var meget imødekommende og skabte en super stemning i restauranten. Høj høj kvalitet hele vejen igennem til en lidt høj, men helt fair pris. Prøv også deres søndagsbrunch...

16 March 2007 21:57

1 1 5
Hvad kan man sige.
Servicen var ukomoetent, og kunne kun snakke svensk. Foie Gras´en i forretten var stegt til døde, og garnituren var slatne forårsløg. Hovedretten bestod af ikke færdigkogte kartofler, overstegt kød, samt fisk med konsistens som tyggegummi, og smagte af frost. Da vi klagede over kartoflerne sagde at sådan skulle de være. Hmm. Desserten var okay, men alt for lille. Kommer aldrig igen. Det bliver værre og værre for hver gang.
Den ene stjerne får de pga beliggenheden og en flot lille restaurant.

18 February 2007 15:35

1 4 5
Jeg synes L'estragon er et af de mest stemningfyldte steder i Århus. betjeningen er altid venlig og maden kan være overraskende, men altid delikat og en oplevelse. Jeg har sågar været der en aften, hvor en jazz kvartet stillede op ved 22 tiden og man kunne nyden kaffen til stille jazz.
Om søndagen har de 4 eller 5 retter med vin for 400 kroner og det er alle pengende værd. menuen er givet, så man skal bare sætte sig hen og lade sig forkæle.

Menu

Menu

der er ikke nogen menu endnu.

Tilbud

Tilbud

Arrangementer

Arrangementer

Om stedet

Om L'estragon

Hotteste Mangospot-byer i Danmark


×

Bliv MangoSpotter!


Allerede er MangoSpotter?
×

Brug din MangoSpot-konto:


Er du ny her? Bliv MangoSpotter!Har du glemt dit kodeord?
×

Forslå et nysted på Mangospot.dk

Hjælp os med at gøre Mangospot.dk bedre ved at sende os oplysninger om steder, der endnu ikke er online på siden. Udfyld gerne så mange af felterne som muligt. Er du ejer af stedet kan du udfylde dine kontaktoplysninger, så du kan få besked så snart vi har oprettet dit sted.

×