Aristology skrev 26. juni 2007 01:09
om
take-away
D's er et pizzeria for folk, der ønsker råvarer af høj kvalitet. Priserne er lidt højere end mange andre steder, men til gengæld får man både god smag og lækre råvarer. D’s pizzaer adskiller sig lidt fra traditionelle pizzaer, idet bundene bliver bagt på majsmel. Dette giver en lidt mere sej (og lidt mindre sprød) bund; En anderledes, men suveræn opskrift.
Hvis en anmeldelsen drejede sig udelukkende om maden, ville D’s helt sikkert få 5 stjerner. En anmeldelse drejer dog også om service og helhedsindtryk, og der halter D’s desværre en smule. Kritikken knytter sig primært til forsinkelse på bestillinger, både ved afhentning og udbringning. Det virker lidt som om D’s er offer for deres egen succes; Selv hvis rigtig mange kunder bestiller på samme tid, så oplyses altid 15 minutter for en afhentning. Dette betyder at der ofte står mange kunder og venter i pizzeriaet. Forsinkelser på udbringning er specielt et i weekender.
Men bortset fra forsinkelserne, så er D’s stadig et fantastisk pizzeria, der med 4 stjerner varmt kan anbefales til alle.