madgladQ skrev 9. januar 2011 20:30
om
catering
Jeg kan se, at andre har haft lignende dårlige oplevelser ifm. levering af mad nytårsaften. Jeg købte tilbuddet på nyårsmiddagen ved Det Franske Hjørne på Sweetdeal og bestilte menuen til 2 personer pr. mail, som der stod beskrevet. Da vi ikke hørte noget fra stedet, hverken bekræftelse eller anden reaktion, forsøgte vi forgæves at kontakte dem via mail og telefon. Det endte med, at vi nytårsaftensdags eftermiddag måtte skynde os at købe ind til en alternativ middag, da vi godt kunne fornemme, at der ikke ville være nogen fransk nyårsmenu til os! Een ting er, hvis noget gik skævt for dem, men de kunne i det mindste give besked eller svare! Siden har jeg klaget skriftligt til både Det Franske Hjørne og Sweetdeal, men indtil videre har ingen af dem - trods efterhånden nogle henvendelser - reageret eller svaret. Jeg er godt knotten over en så elendig behandling og mangel på kundeservice. Forventer at få pengene tilbage, ellers har jeg tænkt mig at tage sagen videre, da det helt principielt bare ikke er i orden. Så indtil videre skal ingen af parterne regne med mig som kunde igen!!!!