Mangospot.dk

På udkig efter...
I Aarhus (skift)

Restaurant ET

Åboulevarden 7, 8000 Århus C
82anmeldelser

Restaurant ET opsummeret

Mangospot.dk

1 5
4

4 ud af 5 mangoer
Baseret på 82



Anmeldelser

Skriv anmeldelse af Miro Restaurant

29 April 2011 08:24

1 4 5
To sider af samme sag hed arrangementet. Det var Substans og ÉT der tolkede 2 forskellige retter: Skærising "Bonne Femme" og Beef Wellington.

Substans' udgave af skærising var frisk og havde flere smagsnucancer, som en slags svampe creme, hollandaise med baskuld og under fisken lå der noget sødt citroncreme og til sidst revet sort trøffel på toppen - Frisk og let, samt smagfuld.

ÉT's var mere klassisk med en bund af gratinerede svampe med fisken rullet sammen ovenpå og til sidst overhældt med hollandaise, dertil forskellige krydderurter.

Retterne var forskellige - begge gode. ÉT's fisk føltes som om at der var mere bid i da de var rullet sammen, men Substans forskellige smagsindtryk var med til at lave retten spændende på den "ny nordiske" måde.

Substans' Wellington var et stykke oksefilet, spidskål med lidt oksemarv, pure af løvstikke og pure af ærter. Filet'en blev ved servering overhældt med trevlet, spræng hønelår som havde var blevet kogt sammen med noget foie-gras.

ÉT's var klassisk butterdejs indrullet oksemørbrad med kyllingefars og skinke omkring farsen. Der til selleripuré, sprød rösti og en sauce lavet på kalvefond, trøffel og rødvin.

Det var første gang jeg smagte Wellington på den klassiske måde - og for dælen det smagte godt - rigtig fed fed smag af fond og butterdej, men det passede lækkert sammen. Dog kunne en smule mere selleripure være tiltrængt, da retter var meget tung.

Substans' var meget anderledes på den igen friske og "ny nordiske" måde, hvor man fik mange flere smagsindtryk. Desværre bliver oksefilet aldrig så mørt som mørbrad, men derfor var det stadig en lækker ret.

Min holdning til retterne bliver altså - fisk fra Substans og Wellington fra ÉT tager prisen. Et arrangement man burde tage med til.

12 March 2011 22:42

1 5 5
Fantastisk mad, kokkens 3 retters menu - laks med stenbidderrogn, torsk/kalvesteg og chokolademuffin/kirsebæris. Skøn sammensætning, en fryd for øje og gane. Søn på 10 år fik flot særforplejning med kalvesteg, pommefrites, bearnaisesause og sandelig også ketchup, remoulade og ristede løg efter ønske. Endda en enkelt scoop is kunne det lade sig gøre at få serveret uden al den "pynt", som min søn ikke sætter så stor pris på. Han ville gerne have givet 6 stjerner, hvis det var muligt. Vil helt sikkert komme igen med venner og også gerne med børn. Hyggelig atmosfære og meget venligt personale.

08 February 2011 22:26

1 5 5
Jeg er i forbindelse med mit arbejde ofte på resturanter. Vi slutter altid afviklingen af et kursus af med en tur ud at spise. I den forbindelse kan jeg sige at af alle de steder jeg efterhånden har prøvet at spise, så er resturant & ("et") by far, det bedste sted jeg har været i århus.

Som vegetar er jeg ofte et problem at håndtere for en resturant der der nød til at arbejde uden for menu'en. Men det blev håndteret med stor stil.

Kunne jeg finde på at anbefale denne resturant til andre? Ja.
Kunne jeg finde på at tage der ind og spise alene? Ja.

Jeg har været der 3 gange indtil videre.. og jeg forventer ikke at det er den sidste gang.

05 February 2011 12:41

1 3 5
Super service
Super klassisk mad med gode klassikere, som feks. deres marv piber der er helt kanon spise.
Hvis at man er til den slags :-) er ikke normalt for en pige som jeg.

Men ellers lækkert menukort med gode retter.

Men helt sikkert et besøg hver.
Venlig hilsen Rikke

17 January 2011 20:36

1 5 5
Det er efterhånden nogen måneder siden jeg spiste på restaurant &, men nu jeg er oprettet herinde, så fortjener de helt sikkert en andmeldelse.

Vi var 3 gode venner der skulle ud at spise. Valget faldte på restaurant & efter vi alle havde høre godt om stedet.

vi fik alle 4,5 retter(den halve vender jeg tilbage til.

Jeg selv fik en en dejlig fransk løgsuppe til forret, super lækker, masser af bacon, løg og en hjemmelavet crouton med ost som ikke var blevet blød. De andre 2 fik snegle hvilket de roste til skyerne.

Så kom den halve ret hvor vi delte en gang marv piber. denne ret kunne jeg godt have undværet og hvor ikke lige min kop te.

Så kom den sidste forret, stegt foie gras. Her var tale om en kæmpe stykke stegt foie gras som gransede til det vulgære, en bid mere og det havde været ulækkert, men her var det lige som det skulle være.

til hovedret havde vi alle valgt Bøf bearnaise. Bøffen var perfekt stegt, dejlig rød og med nogen fantastiske hjemmelavede fritter til.

selv om vi på nuværende tidspunkt ikke kunne mmere tog vi alligevel en gang dessert.
Jeg selv fik blødende chokolade, den var som den skulle være, hverken mere eller mindre. De 2 andre fik ost og her var udvalget stort og flot, og tjeneren og var en rigtig god guide til hvilke man skulle vælge.

Betjeningen: tjeneren var en skaldet herre, som helt sikkert vidste hvad han snakkede om. vi lod ham vælge vores vine og her var man ikke i tvivl om han var frankofil... lækkert.
Maden blev serveret og forklaret af kokkene, hvilket jo altid er rart.

fantastisk sted, som jeg helt sikkert vil besøge igen en anden.

16 December 2010 13:09

1 5 5
Som Københavner er man så heldig at der findes et stort udvalg af frokostrestauranter i meget høj klasse. Sådan er det ikke i Århus hvor udvalget af frokostrestauranter af samme høje klasse er yderst begrænset. Et skridt i den rigtige retning er dog restaurant ET som har hvad der skal til.

Super lækker mad, fantastiske vine og en super sød og kompetent betjening gør at jeg varmt kan anbefale dette som "stedet" hvor man bespiser sine forretningsforbindelser til frokost og sikkert også til aften, men det må jeg have til gode til næste gang jeg er i byen.

Det skal så lige nævnes at man selvfølgelig betaler lidt ekstra for kvalitet, men bestemt ikke en krone for meget.

5 Mangoer fordi det er den bedste frokost jeg har fået i Århus!

12 December 2010 19:57

1 5 5
Vi har været på Restaurant Et et par gange tidligere og diskuterer nu, hvorfor vi egentlig nogensinde skulle gå andre steder? Der er ikke rigtigt noget at sætte en finger på: interiøret, velkomsten, den smilende og ret kompetente tjener, det lune brød, den fantastiske persillecrème, maden (såmænd bare de 3 omhyggeligt afstemte dagens retter), vinen og så den afslappede atmosfære, der bringer os igennem en aften, hvor vi bare sidder og snakker og nyder, at livet kan være så smukt.
Det forekommer at rumme selve idéen om at gå ud og spise og få en oplevelse, der bringer en frelst igennem den næste måned.

24 November 2010 09:53

1 5 5
Vi var fire kvinder i den dejlige alder, der skulle fejre en fødselsdag på ET&, Stedet var valgt med omhu og levede til fulde op til vores forventninger.
Vi valgte kalvebrisler, foie gras og krabbesalat til forret og andeconfit, lammeskank og poussin til hovedret samt creme brulee og chokoladefondant til dessert. Vi fik alle fire fint sammensatte smagsoplevelser. (se evt. det dejlige tilbehør på http://www.restaurant-et.dk/restaurant_menuET.php ).
Man kan købe stort set al vin glasvis og vores næsten for søde tjener tilbød os at sammensætte en vinmenu, der passede til vores individuelle valg af retter. Det var hun særdeles kompetent til og vi gik opløftede derfra.

20 November 2010 17:28

1 5 5
Jeg har indtil videre kun prøvet fiskesuppen og deres Bøf med hjemmelavet bearnaise og hjemmeskårne pommes frites. Og det er helt vidunderligt godt! Kan klart anbefale det. Meget intens smagsoplevelse og slet ikke dyrt kvaliteten taget i betragtning.

Fiskesuppen er utrolig delikat og smagfuld. Består ud over suppe med muslinger, rejer, fisk og krydderurter af sprødt brød, ost til at drysse over suppen samt en art mayonnaise til brød eller suppe.

Bøf bearnaise består af mør, mør bøf med hjemmeskårne pommesfrites og en hjemmelavet syndig bearnaise og så en salat ved siden af som supplerer med friskhed og bitterhed mod det meget smagfulde kød og sauce.

Yndlingssted i Århus :)

29 October 2010 13:04

1 5 5
Jeg var på ET den anden dag til frokost og fik deres varmrøgede laks med stuvet spinat, salat og porcheret æg. Den første bid sendte mig direkte tilbage til sommeren på Bornholm - bare helt igennem fantastisk røget smag.
Skøn vinaigrette til salaten. Og med ægget til var det en herlig nytænkning til Sol over Gudhjem. Dertil anbefalede tjeneren en hvidvin, som viste sig bare at være helt perfekt dertil.

Til dessert fik jeg en chokoladefondant med vanilleis, appelsincrunch, blåbær, mandarin, karamelliserede hasselnødder og passionscoulis. Jeg spurgte efter espresso som de iflg. deres menukort havde, men kunne desværre kun få stempelkaffe (det skal dog siges at det var en super god kaffe). Desserten var super god og blev lavet på bestillingen - herligt. To perfekte retter til blot 235 kr. inkl. drikkevarer.

Det hele ved ET var bare gennemført, indretningen, maden og betjeningen var super.

Kan varmt anbefale det, og kommer klart tilbage igen!

Er man ikke så meget til marv, snegle etc., vil jeg anbefale at man tager derned til frokost hvor deres retter er lidt mere "tilgængelige".

Menu

Menu

der er ikke nogen menu endnu.

Tilbud

Tilbud

Arrangementer

Arrangementer

Om stedet

Om Restaurant ET

Hotteste Mangospot-byer i Danmark


×

Bliv MangoSpotter!


Allerede er MangoSpotter?
×

Brug din MangoSpot-konto:


Er du ny her? Bliv MangoSpotter!Har du glemt dit kodeord?
×

Forslå et nysted på Mangospot.dk

Hjælp os med at gøre Mangospot.dk bedre ved at sende os oplysninger om steder, der endnu ikke er online på siden. Udfyld gerne så mange af felterne som muligt. Er du ejer af stedet kan du udfylde dine kontaktoplysninger, så du kan få besked så snart vi har oprettet dit sted.

×