Mangospot.dk

På udkig efter...
I Aarhus (skift)

Sechzehn

Europapalds 16, 8000 Århus
36anmeldelser

Sechzehn opsummeret

Mangospot.dk

1 5
5

5 ud af 5 mangoer
Baseret på 36



Anmeldelser

Skriv anmeldelse af Miro Restaurant

29 August 2011 09:50

1 5 5
Har efterhånden været en del på Früd og kan kun anbefale denne restaurant til alle.
Betjeningen er kompetent og hurtig. Maden smagfuld og spændende. Vinen i top.

Altid en god oplevelse.

23 August 2011 18:38

1 1 5
Efter mange gode anmeldelser herinde måtte jeg også prøve denne restauranten..
Vi fik menu og dertil vinmenu..
Maden var meget ordinær og ikke noget specielt. Det var okay - ikke decideret dårligt, men jeg synes heller ikke der var noget ekstravagant ved det overhovedet.
Vinene dertil synes jeg overhovedet ikke passede. Nogle af dem faldt decideret ikke i min smag, og andre synes jeg ikke passede til de enkelte retter.
Betjeningen er meget overfladisk og til tider arrogant. Jeg følte nogle gange jeg bare skulle spises af, og så ud igen. Som at være i København og spise!

Det er sidste gang jeg kommer her..

16 August 2011 08:46

1 5 5
Jeg var på Früd Spisehus for at spise middag med min kæreste og mine forældre. Forventningerne var høje da kæresten og jeg har været der før hvor det var en virkelig god oplevelse.

Forventningerne blev til fulde indfriet. Vi startede med en lille hapser af ristet brød, rygeost rørt op med krydderurter, lidt quinoa for bid og lidt blåbær for sødme. Det lyder mærkeligt men smagte virkeligt godt.

Vi fik en hapser mere med foie gras mouse på en lille melba toast og indkogt balsimico. Pynten var lidt hvidløgsspirer. MUMS!

Forretten var virkelig smuk og lækker. Det var en enkelt perfekt tilberedt tigerreje, et lille stykke grillet tun med salturt, og rillette af torsk anrettet på en "skovbund" af oliventapenade med lidt rasp af groft ristede brødkummer for struktur. Der var også små "dutter" af avocadomos og langtidsristede tomater. Det hele var pyntet med friske krydderurter strøet let ud over tallerkenen.

Til forretten fik vi en virkelig god og frisk Grüner Veltliner fra Johann Topf.

Hovedretten var (sødmælks?)-kalv som var langtidsstegt i ovnen ved lav varme men stadig fin og rosa. Hertil var der knuste kartofler, gulerodspuré, perfekt tilberedte grønne asparges og en god kraftig glace.

Til hovedretten fik vi en rigtig lækker amarone fra Sergio Aligheri. Vinen valgte vi selv da vi godt kan lide kraftige vine og den var også god - men som værten selv sagde det var det nok ikke den vin der passede bedst til maden.Det kunne dog godt gå og vi ville ikke gå på kompromis med vores smag i vin.

Desserten var en virkelig lækker chokoladebrownie anrettet med confit af citron, citron sorbet og lidt blåbær. Samt ikke mindst nogle små frække stykker appelsinchokolade og lidt ganache af mørk chokolade og passionsfrugt. MUMS.

Hertil fik 2 af os kaffe og og to af os fik portvin.

Betjeningen var hele aftenen igennem kompetent, tilstede og virkelig god til at fortælle om mad, vin og lokalerne. Man følte virkelig at man var midtpunktet for opmærksomheden uden at det var påtrængende.

Alt i alt en uovertruffen aften med vidunderlig mad og vin og jeg kan på det varmeste anbefale Früd til alle der ønsker en virkelig special gastronomisk oplevelse til meget rimelige penge. Vores regning lød på 2158 hvilket var absolut billigt for mad og vin, samt betjening, af den kvalitet.

14 March 2011 19:51

1 5 5
Vi var et større selskab som valgte at besøge Früd på en fredag aften.
Maden var top, den sammensatte vinmenu ligeså og en yderst proffesionel betjening satte prikken over i´et på et fuldendt besøg!!
Kan kun anbefales på det kraftigste...
PS bestil endelig bord i god tid forud dit besøg.

13 February 2011 09:33

1 5 5
En Früd

I går var jeg sammen med min kæreste ude og spise en Valentinesmiddag på Früd. Det er mit første besøg på stedet og jeg var meget positiv over stor set alt på denne aften.

Vi startede med snacks(måske det svageste punkt på aftenen) og den dejlige Champagne. Vi fik en hel ½flaske. Der blev bestemt ikke sparet på vinen - super fedt!

Maden var veltilberedt og pænt præsenteret på tallerknen. Velsmagende og lækkert.

Vinen var nøje udvalgt. Den hvide (MOMO) var en dejlig mellemvej, da den skulle passe til de to første retter, som tjeneren sagde. Og ja det var den bestemt. Den røde (Scotto) var mindst lige så godt - super Zinfandel. Dessertvinen var så måske et lidt mindre interessant valg - en Asti. Og igen vi tørstede bestemt ikke - vi havde ikke tomme glads på noget tidspunkt.

Vi kom af med 1400 kr for to med vinmenu og 6 retter hvilket er meget billigere end andre bedre restauranter.

Tak for en rigtig god aften og jeg vil varmt anbefale Früd til alle. Top karakter herfra!!!

29 January 2011 09:13

1 5 5
Min kæreste og jeg var på Früd Spisehus for første men absolut ikke sidste gang. Vi havde bestilt bord til en såkaldt winemakers dinner, hvor temaet for mad og vin var Østrig og da ejeren af Früd selv er østriger, var det jo oplagt at stifte bekendtskab med østrigsk mad og vin netop her.

Aftenens første ret var en lille hilsen fra køkkenet.
Denne bestod af marinerede romørejer på et leje af citronsyltet æble. Det var virkeligt lækkert og første gang jeg har smagt reje og æbler sammen.

Til forret fik vi langsombagt torsk med en lun tomatsalat. Torsken havde bagt ved 52 grader i ovnen og var virkelig frisk og lækker. Den lune tomatsalat var frisk og lækker med masser af kapers og krydderurter til at live smagsoplevelsen op. Dertil fik vi Grüner Veltliner fra Østrig og vinen passede virkeligt godt til maden.

Til hovedret fik braiseret kalvebryst i kraftig fond med en lille smule peberrod og citrontimian. Hertil kartofler, perleløg, gulerødder, rosenkål og lidt tomat. Kødet var mørt, fonden virkelig kraftfuld og velsmagende, gulerødderne, perleløgene og rosenkålen sprøde og med dejligt bid og kartoflerne møre.
Hertil nød vi et glas østrigsk rødvin - Zweigelt Strassertal. Vinen passede igen virkeligt godt til maden og maden og vinen kompletterede virkeligt hinanden.

Til dessert fik vi tre skåle. I den første skål var der lichii-granite med forskellige lækre bær og lidt hjemmelavet chokoladeganache. Smukke farver og uovertruffen smag.
I den næste skål var der en gedigen chokoladebrownie med kakaosorbet. Hvilken pige kan ikke lide chokolade med chokolade? Uhm - specielt kakaosorbeten var virkelig lækker.
I den sidste skål var der en lille kugle lakrids trillet med karamelliseret sukker og serveret med en lille smule chokoladeganache.
Hertil fik vi et glas Bärenauslese - igen fra Østrig.

Igen passede vinen virkeligt godt til desserten og var en virkelig god dessertvin.

Der var underejs rigeligt med lækkert friskbragt brød og jeg tænkte specielt over hvor velduftende og smuk maden var når den blev serveret. Når tjenerne gik forbi med maden til de øvrige borde spredte der sig en liflig duft i lokalet og det er jo altid et godt tegn!

Früd løftede opgaven med at skabe interesse for østrigsk vin rigtigt flot og jeg glæder mig til at komme på besøg igen en helt alm. aften, hvor køkkenet ikke er bundet af et landetema for at se hvad de så kan finde på mht. til mad og vin.

Betjeningen var rigtig god, venlig og kompetent og sørgede for at fylde op i glassene, komme med vand etc. før man overhovedet selv vidste at man manglede, så alt i alt var det en virkelig god aften. Aftenens dessert er nok i min top-tre og aftenens måltid som helhed er i hvertfald i top-fem.
Regningen for to personer (appetizer + 3 retter og vinmenu + cava og snacks til velkomst) lød på 1128 og det må siges at være virkelig rimeligt for mad af det niveau og så kompetent betjening.

09 January 2011 15:27

1 4 5
Årets fest blev holdt på Fryd og det var mit første besøg dér. Mit første indtryk, da jeg trådte ind, var varme og hygge og elegance. Da så maden og vinen blev serveret, blev jeg kun mere imponeret. Fryd skriver selv at maden laves med kærlighed og at de går op i god betjening og der kan jeg kun sige, at det lever de fuldt ud op til. Virkeligt lækkert mad og så er personalet også med til at skabe en god oplevelse. Jeg kommer helt sikkert en anden gang og vil gerne anbefale andre at komme og få en fantastisk oplevelse.

01 January 2010 22:40

1 5 5
Vi havde valgt at tilbringe nytårsaften hos Früd og må sige at vi blev glædeligt overrasket.
Vi fik en fint anrettet forret som smagte rigtig dejligt. Hovedretten bestod af en buffet af forskellige lækre sager, og aftenen blev sluttet af med en virkelig lækker dessert, som bød på mange nye smagsoplevelser.
Servicen var helt i top. Tjenerne var hele tiden omkring deres gæster og sørgede for at ingen manglede noget.
Glassene nåede aldrig at blive tomme, vandet var altid koldt, og sodavandene var kun en forspørgsel væk.
Tjenerne var med til at skabe god stemning, og havde et højt serviceniveau.
Alt i alt var det virkelig godt at fejre nytåret med Früd, og jeg vender bestemt tilbage i det nye år :-)

27 December 2010 12:37

1 5 5
Vi havde i år valgt at holde firmajulefrokost hos Früd Spisehus. Menuen bestod af 3 appetizers og 5 retter (forvalgt) - dertil havde tjenerne valgte vine. Vi havde valgt en menu, som ikke var typisk julemad, men dog gav indikation af vinter/jul. Vi var 10 mennesker.

Generelt kan alle deltagende blive enige om, at det er det bedste sted til dato, hvor vi har spist. Vi have enerum, hvilket var dækket op i casual stil og var meget hyggeligt. Da vi ankommer, bliver vi præsenteret for vores tjener, som servicerede os resten af aftenen. Han serverede straks den første appetizer og fyldte vores glas. Vi satte os til bords og der manglede intet – friskbagt brød og hjemmekærnet smør stod klar - hvad vi bestilte udover; vand, sodavand mm, kom hurtigt op til os.

Alle retter blev serveret i fællesskab med kokken, som præsenterede retten – hvilket var godt og gav os en følelse af, at kokkene var entusiastiske med deres mad og i den grad havde styr på deres råvarer. Retterne var flot præsenteret og pirrede vores sanser – men ligeså vigtigt, smagte de utroligt godt.
Vinene var spændende og passede utroligt godt til vores menu. Der var ikke unødig ventetid mellem retterne og retterne kom heller ikke for hurtigt, hvilket også er vigtigt. Da alle retter var serveret og konsumeret fik vi masser af tid til at drikke vores vine ud uden vi skulle skynde os videre.

Alt i alt – en god oplevelse og absolut ikke sidste gang vi kommer hos Früd Spisehus..

17 December 2010 23:42

1 1 5
Er lige kommet hjem efter en aften på Früd Spisehus og er meget skuffet.
Ankom kl. 19 og bestilte 3 retters menu med tilhørende vinmenu. Vinmenuen kostede kr. 500 pr. person hvilket jo måtte betyde god vin i pæne mængder når der nu kun var tale om 3 retter.
Vi startede med et glas Cava (var en del af menuen og ikke en del af vinmenuen) og måtte vente på de tilhørende snacks til cava'en. Først efter ca. 20 minutter måtte vi bede om at få vores snacks til cavaen...det havde de lige glemt.
19.45 kommer tjeneren og begynder at servere hovedret...ups forkert bord...undskyld. Hurtigt efter serveres forret og det går op for dem at der endnu ikke er serveret hvidvin. Der serveres et lille glas pr. mand.
5 minutter efter kommer brødet...ups...det var lige blevet glemt.
Under hele forretten bliver der ikke fulgt op på bordet hverken med hensyn til vand eller vin, hvorefter vi spørger ind til vinmenuen og hvad vi kan forvente (vi var færdige med at spise forretten her). 1 til 1 1/2 glas pr. ret....hmmm....meget dyrt eftersom vinen til forretten lod vente på sig. Vi valgte at springe fra vinmenuen da det simpelthen ikke hang sammen ift. pris, mængde og kvalitet, og købte en flaske rødvin til hovedretten istedet for.
Hovedretten kom efter ca. 30 minutter og var ikke varm. En enkelt ret røg tilbage igen da den manglede tilbehør. Højdepunktet her var rødvinen som var ganske god (Barbaresco).
Desserten blev serveret ca. 30 min. efter vi var færdige med hovedretten, og huset bød på et glas dessertvin som plaster for såret for den manglende service.
Alt i alt. Gennemsnitligt mad. Dårlig service og vejledning (forkert servering, manglende servicering, forkert anbefaling af vin, dårlig viden om maden, dårlig oprydning på bordet)
Kan ikke anbefales!
PS: Varmelamper i køkkenet hører til et pizzaria og ikke på en restaurant med gourmet ambitioner. Og Michael Bolton på repeat er sgu ikke det fedeste dinnermusik.

Menu

Menu

der er ikke nogen menu endnu.

Tilbud

Tilbud

Arrangementer

Arrangementer

Om stedet

Om Sechzehn

Hotteste Mangospot-byer i Danmark


×

Bliv MangoSpotter!


Allerede er MangoSpotter?
×

Brug din MangoSpot-konto:


Er du ny her? Bliv MangoSpotter!Har du glemt dit kodeord?
×

Forslå et nysted på Mangospot.dk

Hjælp os med at gøre Mangospot.dk bedre ved at sende os oplysninger om steder, der endnu ikke er online på siden. Udfyld gerne så mange af felterne som muligt. Er du ejer af stedet kan du udfylde dine kontaktoplysninger, så du kan få besked så snart vi har oprettet dit sted.

×