Skriv anmeldelse af Miro Restaurant
27 september 2011 15:31
Vi var 4 piger afsted og alle var enige om at det var rigtig god mad. Faktisk det bedste jeg har fået at spise ud meget længe. Det smagte virkelig af noget og der var rigeligt af det. Vi ventede ikke længe på hverken forret eller hovedret. Vi fik 2 retter for 150 kr. Derudover fik vi rabatkupon så vi kan komme til brunch til 49 kr. i stedet for 99 kr., og det skal vi helt sikkert prøve. kommer meget gerne igen og anbefaler gerne:-)
15 februar 2011 15:53
Jeg inviterede en pige ud at spise på Valentinsdag. Jeg havde bestilt bord til kl. 19, og vi blev placeret ved et bord med det samme da vi kom ind. Tjeneren tog sig god tid til at fortælle os om deres valentins-menu, så ingen klager på den front, dog var det lidt kikset at vi først fik serveret den velkomsdring der var inkluderet i menuen efter af vi havde spist forretten.Menuen bestod af hvidvinsdampede blåmuslinger (eller valgfri forret fra menukortet) - her vaglte vi at få røget laksefilet med flødestuvet spinat. Hovedrettet var en oksetornedo med gratineret kartoffelmos og bernaisesauce og til dessert en anretning med chokoladeis, chokolademousse, et stykke ckokoladetærte og et chokolade betragt jordbær. Al maden var udsøgt og kan bestemt anbefales til andre, kom alt i alt af med 735kr + drikkepenge for 2x3 retter og 2 fadøl.
Dog vil jeg nævne at bordene var placeret MEGET tæt inde i restaranten, hvilket gjorde at der var meget lydt og det var derfor svært at føre en samtale i normalt toneleje. Dette kvalte lidt ønsket om en intim romantisk middag, hvilket også trækker en del ned i min samlede vurdering.
Med hensyn til stil og indretning i restaranten vil jeg blot nævne at det ikke faldt i min smag, men da dette jo er meget subjektivt vil jeg ikke lade det gå ud over den samlede vurdering.
Alt i alt en særdeles tilfredstillende mad oplevelse, men da jeg nok er typen der forventer en lidt mere romantisk atmosfære når jeg inviterer en pige ud på velentinsdag, ender min samlede vurdering kun på 3 mangoer.
Jeg vil bestemt overveje at komme tilbage på Provence, men ikke til en romatisk middag.
09 november 2010 22:17
Opmuntret af de andre fine anmeldelser inviterede jeg fruen ud til en hyggelig middag hos Provence i Aalborg. Det var en god og velsmagende oplevelse. Vi valgte en 3-retters Provence menu med stor valgfrihed i forret, hovedret og dessert. Forretten blev tigerrejer og den anden blev muslinger dampet i fløde. Virkelig velsmagende. Hertil godt brød og læsø smør. Hovedretten var dels sennepskylling og peberbøf - også fint og mørt med et udmærket tilbehør. Desserten blev to gange creme brule med is - og igen perfekt.Med to velkomstdrinks og en OK rødvin blev det knapt 640 kr. Masser af kvalitet til den pris. Betjeningen var god og opmærksom. Vi kommer gerne igen.
08 juni 2010 17:25
jeg fik en kyllingeburger det var sgu iorden god betjening18 februar 2010 20:06
I snevejret spiste vi den dejligste aftensmad på Provence. Hurtigt kom der vin, brød og smør på bordet - alt meget delikat og helt i orden. Vi spiste 2 retter fra den billige menu - pebersteak og creme bruleé til 139 kr. Det smagte virkelig godt. Vi fik en flaske husets rødvin til. Den var spansk og smagte dejligt. Omgivelserne er fine og betjeningen venlig og yderst imødekommende. At spise for under 500 kr. med så god en kvalitet er bare i orden. En stor anbefaling fra os.03 december 2009 00:31
Restaurant Provence er en flot og meget indbydende restaurant med meget venligt og opmærksomt personale.Vi bestilte 2 retter for 139 kr + 10kr tillæg.
Som forret fik vi en god og vel anrettet Carpaccio, mens vi fik andebryst til hovedret. Anden var fin, men tilbehøret fungerede ikke. Det inkluderede bl.a. et meget stort og sejt forårløg og en kompot med peberfrugt som bare ikke passede til anden. Alt i alt ok mad, men uden nogen særlig smag, hvilket måske hænger sammen med vores valg af den billige menu.
En rigtig æv ting er at bordpeberet er af den billige færdig kværnede type som lugter forfærdeligt.Det er ikke særligt fedt at ens Carpaccio kommer til at stinke efter et drys peber.
3 Mangoer for god betjening, cool indretning og ok mad.
05 august 2009 15:57
Vi var et selskab på fire personer, som alle fik fisk. To x alt godt fra havet,et flot anrettet fad med en udvalg, som var pænt af danske forhold at være. En fik laks en anden hummer til hovedret, alt fint og tilfredsstillende. Til forret fik vi salat med varm gedeost. Meget lækkert. Udvalget af vin var fint og til rimelige priser. Maden kom hurtigt og betjeningen var venlig og hurtig.Alt i alt en god oplevelse, som bestemt kan anbefales. Man kunne måske foreslå, at musikvalget til baggrundsmusikken matchede forholdene lidt bedre.
29 juli 2009 23:22
Sidst jeg var på provence var for 10 år siden, men jeg har haft rigtig gode minder derfra, så derfor inviterede vi familien derhen at spise- i håbet om, at det stadig er lige så godt. Og det var det...Indretningen har ikke ændret sig, den er utrolig smuk med smukke brune træborde og flot tjener disk og ikke mindst loftet med glasmosaik er imponerende à la fransk art nouveaustil.
Der er mulighed for at vælge imellem à la carte og to forskellige menuer. Vi valgte menuen med 3 retter til 158kr (der var tillæg hhv. 10 og 20 kr på nogle af forretterne og desserterne). Der var ni forretter at vælge imellem : grøntsagssuppe med brødcroutoner, salat med rejer, frølår, karrysuppe, øster naturel, jumborejer, røget laks med spinat à la creme, carpaccio + muslinger i hvidvin og fløde.
Der var fire hovedretter at vælge imellem Pebersteak (200gr) med madagaskerpebersauce, laks med frisk pasta, kyllingebryst i dijonsauce, andebryst med rødvinssauce.
Endelig var der fire desserter at vælge imellem. Nougattærte med is og hindbærpuré, creme brulée med is, pandekager med likør og is samt Irish coffee.
Desuden er der et stort udvalg af vine på vinkortet.
Vi valgte grøntsagssuppen, karrysuppen og muslingerne. Grøntsagssuppen skulle serveres med brødcroutoner, men dem havde de desværre glemt. Suppen var gedigen med et fornuftigt indhold af grøntsager og fin i smagen, men slet ikke nær så interessant som de to andre forretter, der begge var mere fornemme. Karrysuppen som egentlig var en Muligatawnysuppe, altså med kylling og ris- smagte skønt med en kraftig smag af karry- lige tilpas afbalanceret så den kildede tungen ganske behageligt. Det var en nydelse at spise den suppe. Muslingerne var rigtig gode, først og fremmest fordi de havde fået den helt rette kogetid- og det er ikke let. Jeg har været på mange restauranter i DK, hvor muslinger har fået for meget og så bliver de lige så seje, som gamle cykeldæk- og derfor tror jeg også mange danskere ikke regner muslinger for noget særligt. Men så bør de besøge Provence- for de kan tilberede muslinger til ug. Muslingerne bliver serveret på en kæmpe dyb tallerken, og i bunden var der en smule hvidvin og flødesauce, som muslinger var kogt i. Til retten fik jeg også en renseskål med citron + en citronrenseserviet. Det var rigtig dejligt, at det var en del af servicen på stedet. Til hovedret havde 3 af os bestilt pebersteak stegt medium, og en andebryst med rødvinssauce.
Alle hovedretterne var meget præsentabelt præsenterede. F.eks. var der oven på bøffen en grillet tomat med lidt ost og pesto, desuden var der blandet salat, + en grillet asparges arrangeret på et stykke broccoli, en smule ratatouille samt fine små stegte kartofler dertil. Smagsnuancerne var rigtig fint afpasset til hinanden og grøntsagerne kogt perfekt- så de var behageligt sprøde. Kompliment til køkkenchefen for dette. Til gengæld var bøfferne, som i øvrigt var af en pæn størrelse, gennemstegte og slet ikke medium som ønsket. Det var synd, den slags skal der være styr på. Heldigvis var kødet af en rigtig god kvalitet og grillet, og derfor føltes kødet stadig ok saftigt, så vi valgte ikke at klage over det til tjeneren. Andetallerkenen var også smukt anrettet og smagte også rigtig delikat.
Til dessert valgte vi nougattærte og creme brulée. Begge dele smagte himmelsk, og igen var begge ting smukt anrettet på tallerkenerne. Nougattærten var egentlig en meget kompakt nougat og marcipantærte, den fik man en tynd skive af. Dertil var der to kugler is- vanille og abrikos, som virkede hjemmelade og smagte rigtig lækkert. Cremebruléen var rigtig fin i konsistensen og med en dejlig sprød skal- dertil var der en flot kugle lækker solbærsorbet med bærstykker i.
Så alt i alt- må man sige, at maden var særdeles god i forhold til prisen. Vi var også rigtig heldige med vinen, vi valgte en saint emilion grand cru til 299kr. Det er den bedste saint emilion, jeg har fået i umindelige tider. Dejlig rund og frugtagtig. Kan varmt anbefales.
Det eneste der gør, at jeg ikke giver Provence 5 stjerner er betjeningen og så musikken. Godt nok var vores tjener ferieafløser og måske i sin første arbejdsuge, men det var ikke helt godt nok. Det øvrige personale burde havde ikke givet hende nogle anvisninger omkring husets vine. F.eks. synes jeg i hvert fald, at selvom man er ferieafløser bør man vide hvad husets vin er. Herudover havde hun en lidt sjovt arbejdsgang. I stedet for at spørge om, maden smagte os- spurgte hun om skulle rydde tallerkenerne af bordet. Og senere om der var nogen som skulle have den sidste sjat vin i flasken inden hun tog den ud, og senere igen blev vi spurgt to gange nærmest lige efter hinanden om vi ville have kaffe. Den unge dame gjorde jo ikke noget direkte forkert, men det virkede ikke særligt elegant. Her burde den ansvarlige restaurantchef nok sørge for en bedre oplæring af nyt personale. Ellers synes jeg, at det var let at få kontakt med de øvrige tjenere, som virkede meget opmærksomme. En dem gik løbende rundt i restauranten og holdt øje med at gæsterne nu fik det de skulle.
Jeg synes, at det er synd, at man ikke vælger noget fransk musik til en restaurant med fransk navn, og primært fransk mad. Det ville fuldende indtrykket af et sted med en rød tråd. Og her synes jeg ikke rigtig at Belinda Carlisle hører til. Men det er jo bare min personlige smag.
Provence kan varmt anbefales. Jeg så i øvrigt, at der var et bord, som havde bestilt et kæmpe fad friske skaldyr af forskellig slags. Det så simpelthen så lækkert ud- det vil jeg prøve næste gang. UMHH!
03 januar 2009 20:52
Vi har efetrhånden gjort det til en trdition at komme på Restaurant Provance når at vi holder fødselsdag. Det har altid været en kæmpe succes. Altid meget opmærksomme tjenerer og mad af bedste kvalitet.Prøv også deres nytårsmenu!
20 november 2008 20:33
Hermed 4 mangoer til Restaurant Provences frokostplatte, som vi fik lov til at nyde sidste fredag.Den bestod af en lille skål marinerede sild, en lille skål rejer i lyserød dressing, en fyldig lakserose med krydret dressing og et stykke velsmagende brieost dekoreret med nøddeflager og ribs. Hele herligheden var anrettet på tallerken med delikat blandet salat i midten.
Dertil hørte en kurv med både rugbrød og hjemmebagt hvidt brød med gammeldags kærnet smør med læsøsalt og en ekstra skål, hvor vores møre mørbradbøffer ventede i godt selskab med en dejlig fløde- og champignonsovs garneret med bacon.
Det æstetiske indtryk og den fornemme præsentation, samt den venlige betjening fortjener i sig selv fire mangoer. Alle små retter var veltilberedt og velsmagende, fremstillet af gode råvarer. Det var god dansk madkunst så det synger, selv om stedet med sin Art Deco stil appeller til fransk kogekunst.
Menu
der er ikke nogen menu endnu.
Tilbud
Arrangementer
Om Restaurant Provence