Mangospot.dk

På udkig efter...
I Aarhus (skift)

Al Meza

Frederiks Allé 59, 8000 Århus
23anmeldelser

Al Meza opsummeret

Mangospot.dk

1 5
4

4 ud af 5 mangoer
Baseret på 23



Anmeldelser

Skriv anmeldelse af Miro Restaurant

10 januar 2011 12:07

1 2 5
Min kæreste og jeg var ude og spise her. Det positive var at maden kom hurtigt og at man selv kan tage drikkevarer med.
Vi havde bestilt en "luksus" menu, med røget krondyr kølle til forret samt oksemørbrad til hovedret. Kødet var ok, men garnituren var mildest talt dårlig. Man kunne nok gøre lidt mere ud af denne del, når nu kødet var af en ok standard.
Desuden lavede vores tjener en fatal brøler da han glemte at spørge til hvordan kødet skulle steges, hvorfor vi måtte sige det til ham inden han hastede videre. Da maden blev serveret, glemte tjeneren at spørge til hvem der skulle have den "røde" og hvem der skulle have "medium", hvilket vi så selv måtte finde ud af...
Vi gik derfra tilfredse, men absolut ikke overvældede. Kan ikke anbefales som romantisk par aften, men derimod som en del af starten på en bytur med venner eller kolleger, hvor kvaliteten af maden ikke er i højsædet.

04 september 2010 20:09

1 5 5
Det var en helt helt fantastisk oplevelse! Maden var fantastisk - Meza menuen var en oplevelse i sig selv.

Servicen var virkelig virkelig virkelig god. Utrolig søde mennesker. Kvalitet var uden tvivl det bedste i byen.

Vi har spist mange steder i Århus, men Meza efterlader uden tvivl bedste indtryk i de mange år vi har spist i Århus.

Tak for en fantastisk oplevelse!

Vi anbefaler Al Meza :)

27 august 2010 14:02

1 4 5
Jeg var inde på Al Meza for første gang sammen med tre veninder. det var en rigtig hyggelig restaurant med god stemning og atmosfære. Restauranten størrelse var lige tilpas, ikke for stor og heller ikke for lille og vi blev mødt med et smil af en kvindelig tjener, som under hele forløbet sørget for at vi havde det godt. Jeg bestilte dagens suppe, som var en rigtig dejlig champignonsuppe. Derefter fik jeg en tykstegsfilet, som var anrettet så smukt og smagte lige så godt. Derudover fik vi humus, tzakziki, salat og auberginemos med hovedretten, hvilket var framragende tilbehør til maden. Især tzakzikien var speciel god, ift. mange andre restauranter. Vi kunne ikke rumme mere, så desserten sprang vi over, og alt i alt var det en god oplevelse med god mad og god service. Stedet kan varmt anbefales, og skal helt sikkert prøves igen.

27 august 2010 14:01

1 5 5
Jeg var inde og spise på Restaurant Al Meza sammen med et par veninder efter at have set reklamer og hørt om stedet i et stykke tid. Da vi ankom til restauranten blev vi pænt modtaget af en ung kvindelig tjener, som viste os hen til et bord. Tjeneren var rigtig god til at forklare menuen, så allerede fra start følte vi os godt tilpas. Stedet er meget hyggeligt med flotte malerier på væggene. Desuden har restauranten en tilpas størrelse – ikke for stor, så man føler intimiteten når man sidder derinde.
Som forret fik jeg en røget lakseroulade. Hvis man er til laks så skal dette spises på denne restaurant! Rouladen var helt perfekt med en lækker rejemousse. Rødbedesalaten til laksen smagte også rigtig godt. Helt klart en forret jeg ville vælge igen, når jeg besøger Al Meza igen.
Til hovedret valgte jeg tykstegsfileten. Igen en meget lækker ret! Kødet var mørt og smeltede i tungen. Grønsagerne var lækre sprøde og de små stegte kartofler var gode. Den tilhørende pebersovs var prikken over i’et og gav god smag til hele retten.
Til dessert fik jeg en klassisk banana split, som smagte aldeles godt. :-)

Maden hos Al Meza passer overens med deres koncept - nemlig mad fra Nordafrika og middelhavslandene. Tallerknerne er ikke overfyldt med mad, men lige nok til man bliver mæt og dette er plus, idet maden også ser pænt ud på tallerknen.

Alt i alt har oplevelsen på Al Meza været hyggeligt og et sted jeg kan anbefale til andre. :-)

27 juni 2010 22:47

1 4 5
Jeg bestilte menuen med mørbrad. Kødet var rigtig, rigtig lækkert, men der var alt for meget sauce (men det kan man jo så bare lade være med at spise, hvis man er som mig). Mit kød mindede meget om mine borddamers, og jeg er ret sikker på at det var det samme, til trods for at de bestilte den anden menu.
Tjeneren var en ung knægt i grå joggingbukser og for store sko, men han var meget smilende. Ok betjening. God mad. Fedt at man må tage egen vin med.

17 maj 2010 19:26

1 3 5
Min kone og jeg havde besluttet os for at besøge Al Meza, for at prøve endnu en af de restauranter i Århus, hvor man selv må medbringe vin til maden. Da vi bestilte bord på Al Meza, fik vi at vide, at vi ikke kunne få bord kl. 18 som ønsket, men først kl. 19.40, så det accepterede vi. Da vi ankom til Al Meza, havde vi nok forventet "fuldt hus", men der var der kun et selskab på seks personer ud over os. Dette selskab havde tilsyneladende slæbt hele barskabet med, og var temmelig højrystede. Det er selvfølgelig den risiko man løber, ved at spise et sted, hvor man selv må tage drikkelsen med.
Nå, men vi fik bestilt vores mad, som var en to-retters menu bestående af røget dyrekølle med diverse tilbehør og timiansteg oksemørbrad med tilbehør (står som Al Mezas special menu på hjemmesiden).
Forretten var særdeles velsmagende, og det samme var hovedretten. Ikke nok med at hovedretten smagte særdeles godt, men der var også rigeligt med kød. Jeg vil anslå, at der var 300g af den møreste oksemørbrad til os begge. Hvor maden var til fem mangoer, var betjeningen kun til et par stykker. Min kone, som blev færdig med forretten et par minutter før mig, fik hovedretten serveret samtidig med, at hendes tallerken fra forretten blev fjernet - og mens jeg stadig var i gang med min forret! Det virkede som om den kvindelige tjener havde fri kl. 20, for hun var vist væk umiddelbart efter vi fik vores hovedret serveret. Så var det kun kokken tilbage .... Vi fik at vide, at hvis vi ville have flere kartofler til hovedretten, så skulle vi bare sige til. Det fik vi brug for, men det var ikke sådan lige at få kontakt til kokken, som stod og arbejdede i køkkenet - men det lykkedes til sidst, og efter 10-15 minutter fik vi da også de ekstra kartofler, og kokken undskyldte da også for den lange ventetid.
Konklusionen på vores besøg er, at maden var rigtig god, men betjeningen (og rengøringen på især dametoilettet) lod en del tilbage at ønske. Måske vi skal give Al Meza en chance til, men vi ender nok på Kif-Kif i stedet for.

15 oktober 2009 13:00

1 4 5
Jeg besøgte Al Meza med min familie(i alt seks personer). Vi fik en rigtig god service. Tjeneren var god til at forklare hvad deres 5-retters menu bestod af. Vi var fem der valgte den ret.
Forretten var flere små retter på en tallerken. De smagte allesammen rigtig godt, og havde en passende størrelse. Hovedretten bestod hovedsageligt af kød(ikke dårligt). Både oksekød og kylling på spyd, som var virkeligt saftigt og mørt. Jeg ved ikke om pandekager med is er særlig nordafrikansk eller middelhavsagtigt, men det var rigtig lækkert.
Restauranten har en rigtig fin størrelse, og vi tilbragte nogle rigtig gode timer der. Et stort plus for, at vi selv kunne tage vin med. Og et lille minus fordi der desværre var ret koldt i restauranten.

01 oktober 2009 13:12

1 4 5
Vi var to par ude at spise. Stedet er rigtigt hyggeligt, maden OK og betjeningen var helt i højsæde. Tjeneren gjorde oplevelsen super god. Jeg kan varmt anbefale stedet.

13 juli 2009 22:55

1 5 5
Var på Al Meza sammen med kæresten og en veninde og hendes kæreste. Super hyggelig aften! maden smagte dejligt og selvom pladsen var trang fik personalet det til at fungere optimalt. uformel og uhøjtidelig stemning. Vi gik derfra glade, tilfredse og lidt berusede af den vin vi havde medbragt. Vil helt sikkert gerne komme igen!

04 december 2008 19:25

1 5 5
Sidste weekend var jeg ude og spise i Al Meza, og jeg må indrømme at jeg fik en rigtig god oplevelse. Tjeneren gjorde aftenen utrolig bekvem, jeg fik rigtig go mad for meget få penge og aftenen blev super hyggelig samt et stort plus at man selv må medbringe vin. Det er det bedste sted jeg har spist i lang tid. Maden var rigtig dejlig og alt kom til tiden. Jeg giver fem store stjerner for mega go betjening, dejlig mad og hyggelig stemning. Jeg vil helt klart anbefale Al meza hvis man har lyst til at prøve noget nyt!

Menu

Menu

der er ikke nogen menu endnu.

Tilbud

Tilbud

Arrangementer

Arrangementer

Om stedet

Om Al Meza

Hotteste Mangospot-byer i Danmark


×

Bliv MangoSpotter!


Allerede er MangoSpotter?
×

Brug din MangoSpot-konto:


Er du ny her? Bliv MangoSpotter!Har du glemt dit kodeord?
×

Forslå et nysted på Mangospot.dk

Hjælp os med at gøre Mangospot.dk bedre ved at sende os oplysninger om steder, der endnu ikke er online på siden. Udfyld gerne så mange af felterne som muligt. Er du ejer af stedet kan du udfylde dine kontaktoplysninger, så du kan få besked så snart vi har oprettet dit sted.

×