Mangospot.dk

På udkig efter...
I Aarhus (skift)

Canblau Tapasbar

Klosterport 2, 8000 Århus
54anmeldelser

Canblau Tapasbar opsummeret

Mangospot.dk

1 5
3

3 ud af 5 mangoer
Baseret på 54



Anmeldelser

Skriv anmeldelse af Miro Restaurant

09 marts 2011 14:56

1 2 5
Besøgte stedet i dag efter vi havde læst om restauranten på deres hjemmeside, hvilket efter deres eget udsagn skulle være fantastisk.

Stedet er meget indbydende. Rent og flotte lokaler. Der er gjort noget ud af det. Forholdsvis autentisk. Vi kommer ind til frokost, og der er mange ledige borde, hvorfor vi selv kan vælge, hvor i restauranten vi vil sidde.

Jeg kan se på de tidligere anmeldelser, at betjeningen halter. Det kan vi kun give folk ret i. Der er ingen information omkring noget som helst. Vi må selv op til disken flere gange for at spørge omkring retterne og får kun halve svar. Drikkevarerne bliver stillet på bordet uden ophældning og uden at åbne flaskerne! Der var som sagt ikke travlt, og derfor vil jeg mene, at disse tidspunkter ville være oplagt til, at kræse lidt ekstra for de få kunder der er til stede?

Maden var ok.- Ikke noget specielt overhovedet. Maden smagte meget neutralt og fersk. Smagte ikke dårligt, men der mangler bestemt noget... Priserne er ok, men i forhold til kvaliteten er det for dyrt efter min mening. Brødet og olivenolien var til gengæld rigtig godt, men det betaler du også ekstra for. Maden bar præg af, at det var lavet dagen før og blot opvarmet. Kyllingen var kun halvlunken og det samme gjaldt kartoflerne.

Betjening 1 stjerne. Maden 2 stjerner. Indretning 4 stjerner. Alt i alt 2 mangoer for vores besøg.

Desværre ikke umiddelbart et sted vi besøger igen. Måske hvis anmeldelserne bærer præg af, at der sker forbedringer fremover.
Lidt ærgerligt, da stedet har potientiale og bestemt en restaurantgenre vi mangler i Aarhus.

23 februar 2011 14:45

1 5 5
Min kæreste havde inviteret mig ud at spise på min fødselsdag. Vi havde set Canblau i tv noget tid forinden, og synes begge maden så helt fantastisk ud.
Besøget levede i den grad op til vore forventninger. Min kæreste havde bestilt bord i forvejen, og det var fint dækket op med flag, og gennem hele aftenen var der et stort fokus på netop vores bord og vores velbefindende. :) Det var bestemt i top. En kvindelig tjener kom straks hen og gav os en gennemgående forklaring af menukortet, da vi ikke før havde besøgt stedet. Vi fik arbejdet os frem til 6-7 forskellige tapas vi gerne ville prøve, med vejledning fra tjeneren. Vi fik en god fed hvidvin der passede perfekt til vores valg af mad.
Maden kom hurtigt - vores bord var ret småt, og der var næsten ikke plads til alle tallerknerne. Men i denne situation var det sjovt og gav en hyggelig stemning. (Ledte tankerne hen på Tetris.)
I sær bed vi mærke i muslingesuppen der var helt fantastisk, samt lammenakkefilét'en der smeltede i munden.
Der var meget mad! Vi blev næsten mere end mætte, men vi kunne naturligvis ikke lade vær med at bestille 2 af deres desserter. De var også skønne. Vi fik litchi-sorbet og en slags krydderkage med orangehalløj. Mmm.. dejlige lette desserter, og med et dejligt glas dessertvin var aftenen fuldendt.
For hele festligheden måtte min kæreste af med 750 kr, hvilket må siges at være en meget overkommelig og su-venlig pris, taget kvaliteten, stemningen og betjeningen i betragtning.

07 februar 2011 00:41

1 2 5
Betjeningen: Uopmærksom. Vi måtte selv bede om menukort, blev ikke sat ind i menuen, fik desserten inden vi blev spurgt om kaffe. Indehaveren burde bruge nogle penge på at uddanne sit personale.

Maden: Prisen er helt sikkert overkommelig - lad det være sagt. Råvarerne var også i orden, men maden var for tung til min smag. Det er naturligvis en smagssag. Vi manglede noget frisk og let og ønskede en helt almindelig salat, men det ville tage mindst 20 min, og på det tidspunkt stod vores mad allerede på bordet. (den salat vi havde bestilt var med tapenade og derfor ikke let)

Man skal betale for vand, og kald mig bare nærig, men det er jeg bare modstander af, når man køber vin og ligger 700-800 kr i biksen

Jeg havde store forventninger til mit besøg, men de blev desværre ikke indfriet. Jeg har for ca. 100-200 kr mere fået bedre tapas i Århus.

23 januar 2011 00:51

1 3 5
Køkkenet blev svigtet af betjeningen.Jeg vil alligevel klart anbefale stedet, der serverer god mad til rimelige priser.Jeg vil særligt fremhæve salat med ansjos samt de spanske kødboller (albondigas). Begge var med en fantastisk dressing/sovs. Jeg importerer selv spanske skinker (Jamón Ibérico), og valgte derfor deres JOSELITO skinke, som er blandt verdens bedste skinker (kr. 218 for lille portion). Den skuffede dog, da skinken ikke 'svedte' som en Jamón Ibérico skal. Det er helt afgørende, at skinken serveres ved stuetemperatur. Ved servering var skinken kold, og jeg så da heller ikke skinken - der stod i baren - blive skåret. Med al sandsynlighed er skinken således blevet skåret på forhånd og opbevaret i køleskabet. Betjeningen hensatte en til Fawlty Towers. Ved ankomsten stod vi i lang tid og glanede lidt dumt, og ingen bød velkommen. Da vi endelig fik vores bord, ville vi gerne have et andet (som ikke var så tæt på indgangsdøren), men dette kunne ikke lade sig gøre, fik vi at vide af tjeneren (vi havde en fornemmelse af, at han var overtjeneren). Dette til trods for, at flere borde blot manglede at få skiftet service. Bordene blev ikke brugt i løbet af aftenen, og kun overtjenerens dovenskab var således skyld i dette. Skuffende. Herudover var betjening sløv. Da jeg bestilte en kande vand under middagen var samme overtjeners besked, "det kommer til at tage nogen tid". Og det gjorde det så. 10-15 min. ventede vi på en kande postevand – og det til trods for at restauranten denne aften ikke var fyldt. Da vandet endelig kom, bestilte jeg en ekstra øl, og beskeden var den samme – ”det kommer til at tage nogen tid”. Denne gang dog med en tydelig irritation i overtjenerens stemme. Øllen ankom aldrig, og jeg måtte selv hente den i baren, hvor en kvik kok åbnede flaskeøllen på 5 sekunder. Hvis betjeningen havde været bedre, var det blevet til 4 stjerner.

23 januar 2011 00:13

1 3 5
Køkkenet blev svigtet af betjeningen.

Jeg vil klart anbefale maden til andre. God oplevelse til ganske rimelige priser.

Jeg vil fremhæve salat med ansjos samt deres spanske kødboller. Begge var med en fantastisk dressing/sovs. Jeg importerer selv spanske skinker (Jamón Ibérico)) og deres JOSELITO skinke er blandt verdens bedste (218 kr). Den valgte jeg. Til min store skuffelse blev skinken ikke skåret mens jeg ventede og det er nok forklaringen på, at skinken var tør og ikke "svedte" som en rigtig Jamón skal. Den var med al sandsynlighed skåret før og opbevaret i køleskabet. En stor fejl, da Jamón SKAL serveres ved stuetemperatur.

Derimod var betjeningen mere som Fawlty Towers. Man følte sig slet ikke velkommen. Overtjeneren (tror jeg han var) - der tog i mod - anviste os et bord, men vi ville gerne sidde et andet sted. Det kunne ikke lade sig gøre selvom adskillige borde var ledige, men blot manglede at få dækket op med nyt service. Og nej de blev ikke brugt resten af aftenen, hvorfor kun hans dovenskab satte grænsen. Rigtig dårlig oplevelse.

Herudover var betjenningen sløv, og overtjeneren lød nærmest træt da jeg bad om en kande vand til kæresten - "der går lidt tid" var svaret. Da vandet så kom efter 10-15 min bestilte jeg en ny øl, da den blev færdiggjort i mellemtiden. Svaret var det samme - dog kom der aldrig en øl - den hentede jeg selv i baren, hvor en frisk kok naturligvis straks åbnede flaskeøllen på 5 sek.

Hvis steder får styr på betjeningen bliver det til 4 stjerner næste gang.

22 januar 2011 22:39

1 2 5
Vi ankom til restauranten lidt hen på aftenen, da den første travlhed havde toppet noget. Vi var 4 voksne mennesker, der trådte ind ad døren, - alligevel virkede det, som om vi var usynlige, idet alle blandt personalet syntes optaget af deres i baren... Man følte sig ikke ovenud velkommen.... Men vi fik da, efter at have gjort opmærksom på os selv, et bord, og fik præsenteret konceptet... Efter bestilling kom maden også ret hurtigt på bordet, bortset fra en ret, som man havde glemt, og ikke virkede særlig vild efter at hente, da vi gjorde opmærksom på det. Så vi sprang over den. (Alligevel optrådte den selvfølgelig på regningen.)Maden virkede sådan set ok, uden at være exceptionel - men egentlig ret petit, prisen taget i betragtning. Man burde vel kunne blive mæt af 4 tapas til hver... Jeg blev ikke mæt... Og sammenholdt med følelsen af ikke at være specielt godt modtaget, da vi kom, er det nok ikke et sted, jeg kommer igen sådan lige....

15 december 2010 19:58

1 5 5
Konceptet på CANblau er enkelt. Du kan – som i Spanien - bestille en række forskellige tapas fra et enkelt menukort med afkrydsning. Derudover finder du en række af dagsaktuelle tapas. Ikke så meget slinger i valsen – og til en pris, du ellers ikke møder i det danske cafémiljø.

Der er en snes retter på det faste tapaskort, og så er det muligt at vælge en række af dagens tapas på en tavle i restauranten. Vi bestilte følgende:

Croqueta del dia
En klassiker, som heldigvis var lige så lækker som man finder den i de små kvarterer i Gracia, Hospitalét og Barrio Chino i Barcelona. Herligt garneret med grøn salsa smeltede denne tapa på tungen.

Tunsalat med piementon
En god delikat tunsalat, hvor piementonen gav både farve og kant. En simpel og alligevel fyldestgørende ret, som passede godt til det grove landbrød.

Rødfisk i escabeche
Utrolig velsmagende tapa, som tjeneren brugte fin tid på at forklare. Tilberedningen foregår over flere dage via varm hvidvinseddike og krydderier og helt uden kogning. En mør fisk med en lang og drømmende eftersmag.

Calamares med aioli
Ingen gummiringe med dryppende transfedtsyre her, men i stedet supersprøde ringe i perfekt afstemt aioli. Klart en klassisk ret som vil blive bestilt ofte – men måske ikke andre steder efter den tapa er prøvet på CANblau.

Chorizo i cider og manzanilla
En rigtig catalansk delikatesse, hvor chorizoen er kogt længe i cider og manzanilla, så den kraftige pølse kommer til sin ret og smagsnuancerne kommer frem.

Kylling i escabeche
En klar favorit blandt de henkogte retter. Saftig spansk landkylling i trevlet stil og en tapa man vil bestille igen og igen.

Pan y Tomate/ Jamon Serrano
Svaret på FC Barcelonas midtbane – her taler vi om motorrummet indenfor tapas – tomatbrød toppet med den helt rigtige serranoskinke – iflg. prisen burde det ikke være Pata Negra-skinken – men denne uprøvede gane kunne godt overbevises om at det var tilfældet.

Cremet gedeost m. mango og grøn salat
Udover de catalanske retter, er jeg stor fan af det baskiske køkken, og denne ret minder om de friske retter man spiser med stor tilfredshed ved bordene i San Sebastian og Bilbao.

Spanske oste – farverige som Vueltaen
Jeg er normalt mere til franske oste på samme måde som jeg er mere til Tour De France end Vueltaen. De spanske oste på CANblau var stilsikre valg – de blev serveret med med frutos secos (tørrede frugter), og var så vidt jeg kunne smage; tre komælksoste og en enkelt gedeost med whiskysyltede nødder og mandler samt kvædegelé.

Patatas Bravas
Disse kartofler er ligeså catalanske og stabile som Carles Puyol, og lige så svære at komme udenom. CANblau laver dem så de smelter på tungen, og salsaen til er både frisk og velsmagende.

Afslutningsvis – 10 stjerner ud af 11
Som en vigtig detalje er olien fra Catalonien udmærket, og komplimenterede brødet glimrende. Betjeningen var diskret og med et glimt i øjet, og der blev fyldt vand op uden at vi skulle spørge. Det gik tjept med serveringen og kokken kom selv ud og gav en uddybende forklaring.
Prismæssigt er CANblau også en positiv overraskelse. Vi taler om tapas fra 28 kr. til omkring en halvtredser i en by, hvor visse caféer tager 200 kr. for en kedelig burger, bare fordi der ligger en halvåben og heldoven å udenfor døren.

Jeg er måske farvet af min passion for FC Barcelona - men jeg har svært ved at genkende de meget kritiske anmeldelser som ellers optræder her på Mango Spot. jeg har spist 5 gange på CB nu og er aldrig blevet skuffet. At sammenligne tunen med lugt af stald siger vist også mere om anmelderen, der enten aldrig har smagt en rigtig tapa - eller lever af at sælge caféburgere ved åen.
My five pesetas ... Hasta siempre CANblau

11 december 2010 23:10

1 4 5
En blandet fornøjelse for to personer til tapas på CANblau her til aften. Gode rammer, god betjening, middelmådig mad og rimelig pris. Rammer: Lyst og venligt med god akustik trods stort lokale, fint kig til bar/køkken og hyggeligt akvarie mel albino-fisk (båsene på fællestoiletterne kan dog sammenlignes med rammerne for burhøns) . Betjening: Sød og smilende, kompetent i sin intro og anbefalinger, men ikke entusiast, som brændte for konceptet. Mad: 8 retter (plus glimrende Crema Catalana) med varierende kvalitet - nogle over, nogle på og nogle under gennemsnittet/forventningerne. Over var røget tun, rødfisk og chorizo, mens særligt tunsalat og kylling var under. Pris: 645 kroner for ovennævnte samt spansk mineralvand, et udemærket glas Rioja, en cortado og en Café con Leche er ikke urimeligt. For totaloplevelsen er tre for lidt og fire for meget. Vi mener, at 3 3/4 er rimeligt, men da det ikke er muligt, runder vi op til 4...

08 december 2010 19:50

1 2 5
Min kone og jeg var på Canblau i søndags. Vi havde rimeligt høje forventninger, da stedets hjemmeside lover friske råvarer, spændende smag, catalonsk stemning og en køkkenchef der har arbejdet på de finere steder i Spanien.
Vores forventninger blev ikke mødt. Vi bestilte 7 tapas, bl.a. blæksprutteringe, som på ingen måde virkede hverken hjemmelavede eller friske. De virkede som om de var i familie med Nettos frostboks. Konsistensen var elastikagtig og paneringen var lige så tyk som den man finder på frostsprutternes friturehelvede. Sådan hverken smager eller præsenterer frisklavede blæksprutteringe sig. Sådan fortsatte samtlige tapas. Kønsløse, uspændende, smagfri (bortset fra en dip til de 4 meget små falafler vi fik - den var så stærk, at det trodser enhver beskrivelse) og totalt uden karakter. Eneste plus er, at den ikke smagte grimt, men på et ambitiøst spisested forventer man GOD smag. Ikke tapas der er sovset ind i smagsneutral middelmådighed, der gør at man maksimalt kan svinge sig op på et "Det er vel ok i en snæver vending, men jeg kunne have gjort det bedre selv.". Dertil kommer, at det mad, som burde være varmt, kun var tæt på lunt. Men okay, samtlige tapas stod også foran os 3-5 minutter efter tjeneren var gået med vores bestilling. Så er det vel også svært at få temperaturen helt op? Og måske også at lave noget fra bunden? En grim mistanke om dåse-, frost,- og mikrovnsmad sniger sig ind. Og hele måltidet fra afgivet bestilling til betalt regning tog en halv time. Fra 18:20 til 18:50. Det mente vi var en lidt for hurtigt overstået fornøjelse, når man havde sat næsen op efter en hyggelig aften med tid til at nyde en masse spændende smagsnuancer og lækre tapas. Og aftenens (tragi)komiske indslag var den venlige tjener, som selv havde den samme oplevelse af Canblau, når hun spiste der. "Det går bare for hurtigt. Man har ligesom ikke rigtig tid til at nyde maden eller noget", sagde hun. Vi var helt enige. Men når maden ikke var mere end den var, er en halv time måske også rigeligt. Vi oplevede ikke sammenhæng mellem løfterne på Canblaus hjemmeside og den virkelighed de præsenterede os for søndag aften. To stjerner gives fordi 1 ville være for lidt. Som sagt smagte maden ikke grimt, den var bare gudsjammerligt kedelig og intetsigende. Men deres flaskeøl (Estrella) var ganske god og blev serveret hurtigt.

15 november 2010 16:09

1 2 5
Min veninde og jeg skulle prøve det nye Canblau Tapasbar. Stedet er indrettet minimalistisk og tjekket. Vi kom til frokost og blev straks kontaktet af en meget hjælpsom tjener. Blev introduseret til konceptet og gik herefter igang med at bestille. Vi valgte 4 tapas. Hertil brød og olivenolie. Vi spurgte på vin og da tjeneren skulle tage hul på en ny flaske, tilbød han at vi kunne drikke det vi ønskede og afregne herefter.
Så langt så godt......Maden kom ret hurtigt men var en skuffelse. Vi fik en kold råmarineret fisk, som smagte besynderligt. Kyllingsalat med artiskok, som var rodet sammen til ukendelighed, smagen nogenlunde. Osten var gummiagtig og kønsløs. Brødet var tørt og ikke nybagt. De stegte kartofler var rigtig gode og det samme var vinen. Da regningen kom afregnede vi 156 kr for 2 minimalistiske glas vin. Det blev ved påtale ændret til 100 kr.

Vi har været der 3 gange, første, sidste og eneste.

Menu

Menu

der er ikke nogen menu endnu.

Tilbud

Tilbud

Arrangementer

Arrangementer

Om stedet

Om Canblau Tapasbar

Hotteste Mangospot-byer i Danmark


×

Bliv MangoSpotter!


Allerede er MangoSpotter?
×

Brug din MangoSpot-konto:


Er du ny her? Bliv MangoSpotter!Har du glemt dit kodeord?
×

Forslå et nysted på Mangospot.dk

Hjælp os med at gøre Mangospot.dk bedre ved at sende os oplysninger om steder, der endnu ikke er online på siden. Udfyld gerne så mange af felterne som muligt. Er du ejer af stedet kan du udfylde dine kontaktoplysninger, så du kan få besked så snart vi har oprettet dit sted.

×