Mangospot.dk

På udkig efter...
I Aarhus (skift)

Castenskiold

Åboulevarden 32, 8000 Århus C
59anmeldelser

Castenskiold opsummeret

Mangospot.dk

1 5
3

3 ud af 5 mangoer
Baseret på 59



Anmeldelser

Skriv anmeldelse af Miro Restaurant

16 maj 2011 16:54

1 2 5
Vi var et mindre selskab, som alle fik en 5 retters menu med vin. Prisen var ikke urimelig, men maden gav sig ud for mere end den kunne leve op til. Forretten, stenbiderrogn, var tør, praktisk talt usaltet og uden smag. Næste ret var torsk med svampe og det var faktisk den bedste ret af dem alle af de to torskestykker var det ene perfekt tilberedt; mens det andet havde fået 15 sek. for lidt; men svampe og svampesovs var rigtig fin. Hovedretten var en stykke oksefilet og (tror jeg nok) noget kalve-et-eller andet. Oksestykket var OK, men ikke noget specielt, kalve-tam-tam'men var netop dette, tam, så faktisk var den ene udstukne kartoffel rettens højdepunkt, sammen med den ene teskefuld sky der var. Osteanretningen bestod af 4 meget små stykker ost med forskellige tilbehør (pinjekerner, oliventappernade, æbelmos og hybenkompot) og var overprætentiøs. Endelig deserten, hvor det lykkedes tjenerne at vælte isen af "pandekagerne" (meget små stykker pandekage krømmel) til halvdelen af selskabet og hvor desertvinen slap op, så vi ikke alle kunne få en Muscat som menukortet foreskrev. Vinene var OK og rimelig matchede til retterne - dog var Zinfandel-vinen til osten ikke nogen særlig god repræsentant for denne drue. Betjeningen var som beskrevet i mange andre anmeldelser - række tallerkener over bordet (og vinglas), bede om at få samlet tellerkenerne, og laaang til mellem bestilling og første ret.

08 marts 2011 15:22

1 5 5
Min hustru og jeg spiste på Castenskiold i går, og må sige at vi blev temmelig overrasket.
Heldigvis på den positive måde.
Vi havde valgt en 2 rettes menu med vin.
Det overgik alt hvad vi havde forventet. Og så er det byens mest "cool" café.
Fedt sted.
Vi kommer helt sikkert igen.

Tak for en god aften.

07 marts 2011 14:49

1 5 5
Jeg var inde og smage på deres helt nye aftens menukort og det var rigtig lækkert. Jeg fik en 3 retters menu, som man selv kunne vælge ud fra forskellige retter, samt en tilhørerne vinmenu som passede godt til. Rigtig godt til prisen, og personalet var søde og rare.

06 marts 2011 17:34

1 5 5
3 lækre retter med skøn vin for kun 300 kr. Alleriders start på weekenden. :-) Hyggelig atmosfære og god betjening, kan helt klart anbefales.

06 marts 2011 15:14

1 5 5
Har været på Castenskiold fredag d.4 Marts 2011 til middags mad. Mit indtryk er at der er en meget hyggelig stemning der inde. Jeg fik CASTENSKIOLDS SPECIALITETER som bestod små af 3 retter mad.

1 ret. Suppe, utrolig lækker, fyldig og med god smage i, en dejlige let salat til.
2 ret var et tapas ligene fad med 5-6 små ting på, lidt tærte, ost, pølse og andre små ting.
Alt sammen meget lækkert og virkelig rustikt på en fin måde.
3 ret. Dejlig let pandekage med banan creme og lidt is. Meget fin og enkel dessert.

Må virkelig sige jeg var meget mæt da jeg gik der fra. Maden var helt i top og prisen var mere end rimelig. Kan kun give min varmeste anbefalinger til Castenskiold.

05 marts 2011 00:47

1 4 5
Lækker 3 retters menu med vin. God betjening :-)

25 februar 2011 23:26

1 1 5
Vi var to veninder afsted. 1. bommert: Efter lang tids venten på vores mad kommer servitricen forbi os og fortæller, at hun har glemt at give vores bestilling til køkkenet. Hun tilbyder dog en kop kaffe på husets regning, hvilket selvfølgelig retter bod på dét. Efter således halvanden times venten kommer vores hovedretter: Orientalsk inspireret suppe og Castenskiolds Tappastallerken. Ok mad, ikke hverken prangende eller dårligt. 2. bommert: Da servitricen afhenter vores tallerkener, beder vi om at få menu kortet igen, hvilket hun straks vil hente til os. Det glemmer hun tilsyneladende også, for efter et kvarters venten henter jeg selv menu kortene. I det mindste bemærker servitricen det selv, da hun kommer for at tage imod vores dessert bestilling. 3. bommert: Da jeg gerne vil bestille min dessert, tilbyder servitricen en dessert, der ikke står på menu kortet (?!!). Hun siger: "Den er rigtig god. Det er fransk og... ja jeg kan ikke rigtig huske hvad den hedder... men den smager godt!" !!!! Alt i alt en betjening, der sandt at sige bekræfter de fordomme man har om de snobbede caféer ved åen: Sløset og sjusket betjening.

09 februar 2011 10:25

1 5 5
Jeg har nu spist på Castenskiold to gange, og jeg glæder mig allerede til tredje gang - Så nu er det på sin plads at smide en bunke mangoer i nakken på dem. ;)
Første gang, 22.januar, skulle vi fejre min kærestes fødselsdag. Hans ønsker var beef og øl, og for ikke at ende på et kedeligt koncept-bøfhus, lavede jeg min research grundigt. Hvor kunne man få en klassisk Boeuf Béarnaise?! Det var selvfølgelig et sats, fordi vi aldrig havde spist på Castenskiold før, men jeg er så glad for at vi endte der ... og opdagede det bedste stykke kød, jeg nogensinde har smagt . :)

Til forret delte vi en snack-anretning, der kom ind på et aflangt bræt og så rigtig indbydende ud. Der var forskellige pestoer, oliven, parmaskinke, oste osv og brød til. Det smagte super godt og var perfekt som en deler. Brødet var dog lidt kedeligt, lidt tørt og smuldrede nemt.
Derefter kom vores hovedret - Velhængt oksestriploin, serveret med hjemmelavet pommes frites, sauce béarnaise og marinerede salat.
På tallerknen kun bøffen, med en kvist rosmarin og en timian, og igen på et serveringsbræt til os hver, en skål rustikke pommes, en skål sprød salat med lækker vinaigrettedressing og prikken over i'et en lille gryde bearnaisesovs. Fed, balanceret syrlig og meget syndig.
Jeg plejer ikke at synes, at bøffen er det mest spændende ved måltidet, men mere tilbehøret - jo mere lir jo bedre. Men for første gang, sad jeg og nød hver mundfuld af kødet og var helt paf over den gode smag, at den kunne være så mørt og godt stegt. Al saften blev i steaken og flød ikke ud på tallerknen, som man tit ser. Jeg spiste op! Og skar kun fedtkanten væk, men var næsten ked af at gøre det. Sovsen var som sagt perfekt, pommes gode og sprøde og salaten er uundværlig som det friske pust, der balancere det salte og fede, med sprødhed og den syrlige vinaigrette.
For 1 gang dele-forret, 2 gange hovedret og to store Classic fadøl, kom vi af med ca.750 kr. Absolut fair for mad af den kvalitet.

To uger senere, 5.feb., skulle der igen fejres fødselsdag. Jeg elsker at spise ude, og leder hele tiden efter nye steder i Århus, hvor man kan få flest retter og gerne vin-menu for et SU-venligt beløb, og af gode råvarer selvfølgelig.
Men denne gang var valget alt for nemt. Vi skulle tilbage og have Boeuf Bérnaise. Igen super kød, lækkert tilbehør og god stemning selvom restauranten ikke var så fyldt. Synd at der ikke kommer flere mennesker og spiser der sådan en lørdagaften, men det er selvfølgelig godt for os, hehe. Ville blive helt ked af det, hvis jeg kom derned og der ikke var bord - eller worst case scenario, at de havde solgt den sidste Boeuf Bérnaise. ;)
Denne gang valgte vi en lille snack med Edemame bønner + miso dip til deling inden hovedretten. Også rigtig lækkert og en god starter.

5 mangoer for deres Boeuf Bérnaise - de andre hovedretter har jeg ikke prøvet, men ved hellere ikke om jeg kommer til det. ;) Jeg kommer igen.

08 januar 2011 16:52

1 2 5
Min begrundelse for de to mangoer: Pris og kvalitet hænger ikke sammen. 135 kr. for en burger med pommesfrites. Så forventer jeg altså en burger der sparker røv. Og det gjorde denne absolut ikke. For det første var tilbehøret uoriginalt. Lidt løg, salat, to tomatskiver og pesto. Bollen var lille og lidt hård i det. Kødet ikke ordentligt gennemstegt og med en underlig bismag. Udover det var der næsten ingen pommesfrites.

Når man så lægger oveni, at en stor cola koster 49 kr. og regningen for en gang 'fastfood' løber op i næsten 200 kr. pr. mand, så er Castenskiold absolut ikke pengene værd.

01 juni 2010 14:27

1 5 5
En af de bedste caféoplevelser, jeg har haft i Århus. Har besøgt stedet to gange. Afslappet, venlig og effektiv betjening betjening. Usædvanlig lækker mad til prisen, til trods for beliggenheden ved åen, som normalt fordrer urimeligt høje priser. Ikke engang en polterabend ude ved åen kunne ødelægge oplevelsen - selv om de ihærdigt forsøgte.
Indretningen er anderledes og interessant og det afdæmpede musikvalg i højtalerne, var fortrinligt.
Mit nye favoritsted ved åen.

Menu

Menu

der er ikke nogen menu endnu.

Tilbud

Tilbud

Arrangementer

Arrangementer

Om stedet

Om Castenskiold

Hotteste Mangospot-byer i Danmark


×

Bliv MangoSpotter!


Allerede er MangoSpotter?
×

Brug din MangoSpot-konto:


Er du ny her? Bliv MangoSpotter!Har du glemt dit kodeord?
×

Forslå et nysted på Mangospot.dk

Hjælp os med at gøre Mangospot.dk bedre ved at sende os oplysninger om steder, der endnu ikke er online på siden. Udfyld gerne så mange af felterne som muligt. Er du ejer af stedet kan du udfylde dine kontaktoplysninger, så du kan få besked så snart vi har oprettet dit sted.

×