Mangospot.dk

På udkig efter...
I Aarhus (skift)

Grappa

Åboulevarden 60, 8000 Århus C
63anmeldelser

Grappa opsummeret

Mangospot.dk

1 5
3

3 ud af 5 mangoer
Baseret på 63



Anmeldelser

Skriv anmeldelse af Miro Restaurant

01 August 2011 11:14

1 4 5
Gode, velsmagende pizzaer og pastaretter. Dejlige vine, og et serveringspersonale der løser opgaven. Priserne en anelse høje, men ikke urimelige.

07 February 2011 00:47

1 4 5
JA, det er måske mange penge for en pizza, men den er pengene værd.

Prøv den med Trøffelolie!

Vinkortet er også stort, så der er også gode vine til overkommenlige priser.

Jeg har været der to gange og har være meget tilfreds begge gange

07 November 2010 12:05

1 1 5
Min kone og jeg havde for længst udnævnt Restaurant Grappa til at servere byens bedste pizza. Og selvom vi ikke spiser pizza hver uge kan vi godt kende forskel på en ægte italiener og en halvdød Dr. Oetker.

I går ringede vi så til Grappa – det var som sagt langt fra første gang – for at bestille en enkelt af slagsen, som take-away.

“Jeg skal lige høre om køkkenet har tid .....” var svaret fra tjeneren.
Nå ja, tænker man, De har jo også byens bedste pizzaer! Der er nok kø helt op til den anden ende af Åboulevarden.

Men køkkenet havde tid og 15 min senere kunne jeg afhente vores pizza. Restauranten var halvtom – eller set fra en anden vinkel halvfuld – Det lyder lidt bedre!

Og det var kokken måske også?
I mangel af den sædvanlige mængde italiensk pølse, havde han rundhåndet drysset kogte kartoffelstykker ud over en pizza.
Må guderne straffe enhver kok, der ikke aner hvad han har med at gøre!
Og desuden levede den mishandlede pizza langt fra op til den sædvanlige smagsoplevelse som Grappa har kunnet tilbyde.

Skidt med de 98 kr. men hvis det er stil og kvalitet fremover, kommer vi til at savne dét, der engang var byens bedste serveringssted for italiensk pizza.

11 August 2010 22:06

1 5 5
5 mangoer for deres helt fantastiske pizzaer :) Desuden er restauranten også rigtig hyggelig og vores tjener var rigtig sød og betænksom..

19 July 2010 16:56

1 3 5
Smilende og god serice, høje priser (som man kan forvente på Åboulevarden)og virkelig gode pizzaer. Resten af maden er dog ikke noget særligt. Det er et sted som skal vælges for placering, indretning og tilfredstillende service og ikke for det gastronomiske, eller romantiske.

07 May 2010 17:03

1 1 5
Stedet er en smule hyggeligt, men maden er ikke værd at skrive om. Normalt følger prisen kvaliteten, men på Grappa sætter de åbenbart ikke en ære i at tilberede og servere en ret, der både syns- og smagsmæssigt kan følge stedets ublu priser.
Vi fik pasta og kylling, og vi kan ikke sige noget pænt om den oplevelse.

15 April 2010 22:18

1 1 5
Jeg sætter ikke mine ben der igen nogensinde!! Betjeningen var faktisk venlig og høflig, og tjeneren kom ret hurtigt for at tage imod bestilling. Ventetiden på maden var også helt fin. - MEN, da jeg har spist halvdelen af min risotto, finder jeg et sort hår i maden - som absolut ikke kan være, hverken mit eller min kærestes. Jeg kalder stille og roligt tjeneren hen, som selvfølgelig undskylder mange gange. Jeg ved, at det er hvad der kan ske, så jeg siger, at det selvfølgelig er ok, og at han ikke skal tænke på det. Da vi så får regningen til sidst, har han regnet min hår-mad med? Jeg gør ham høfligt opmærksom på det, men han siger, at han altså ikke kan trække den fra, når nu der var spist så meget af den... WHAT?! Jeg havde spist halvdelen - og helt ærlig, ville jeg da godtnok ønske, at jeg havde opdaget det noget før, så jeg ikke skulle sidde og spise en ret, som var lavet på et afkog af kokkens hår!! Vi betalte - skred - kommer aldrig igen - og fortæller dette til så mange som overhovedet muligt.

Læs mere: http://www.mangospot.dk/aarhus/restaurant/grappa-33.aspx##ixzz0lCZYRn3M

05 April 2010 21:15

1 1 5
Vi var 7 piger inde at spise på Grappa på en polterabend.
I forvejen havde jeg ringet 2 gange og talt med 2 forskellige tjenere angående at 1 i selskabet havde svær glutenallergi og derfor skulle vi være sikre på hendes mad.
På selve aftenen fik vi en kvindelig tjener af asiatisk udseende, der var total ubehøvlet lige fra starten af.
Da vi sagde til hende at vi skulle have en glutenfri menu til vores ene veninde, slog hun det hen og ville ikke have mere information eller lige sikre sig i køkkenet når hun lagde bestillingen derud.
Hun var arrogant og direkte ubehøvlet da vi ville bestille vin og drikkevarer.
Hun smækkede drikkevarerne på bordet og lod vide at hun egentlig var ligeglad med hvem der havde bestilt hvad, underforstået at hun mente vi var skide irriterende. ( Vi var pinligt ædru selvom det var en polterabend!)
Da maden kom, var der et stykke glutenholdigt brød midt på tallerkenen til vores allergiske veninde. Den ubehøvlede tjern var skredet inden vi kunne nå at protestere. Vi måtte have fat i en anden tjener for at få maden udskiftet. Ligeledes spurgte hun ikke til hvordan oksefilet'en skulle tilberedes, medium osv. Så den måtte også ud igen da tallerkenen flød med blod.
Da vi to der havde måttet sende maden ud igen, endelig fik vores mad, var resten af selskabet færdige med at spise !!
Der kom aldrig en tjener og spurgte om maden smagte os. Den sure tjener havde anbeflaet en af pigerne en pastaret, som viste sig kun at være grovpasta med kylling, tør og uden anden sauce eller grønt ! Min oksefilet på kartoffelmos var meget oversaltet. De andres tomat saucer smagte kun af tomat og puré. Der manglede lidt grønt elelr ekstra ingredienser.
Vi måtte se os godt om i lokalet for at fange en tjener der kunne tage imod vores dessert bestilling, de havde åbenbart glemt os, da køkkenet var ved at lukke.
Men vi fik da vores desserter og Tiramisuen smagte dejligt.
Vi måtte op i baren at betale regningen. Kommer der ikke og spiser igen.

01 April 2010 18:05

1 5 5
Hej

Jeg har spist på grappa et par gange nu - og med meget blandede oplevelser.

Men der er noget eksklusivt over cafeen - derfor besøger jeg den af og til.

Deres Pizza´er er verdensklasse - jeg er vild med enkeltheden. Priserne er selvfølgelig i den dyre ende, men så længe de(pizza) lever op til prisen, så er det ok. Servicen var fin på dagen - så ingen bemærkninger til den!

Jeg syntes de skal have ros når de gør det godt - så fem mangoer herfra.

21 March 2010 16:39

1 1 5
Arrogant betjening, lang ventetid på maden, som til gengæld var dyr og smagte dårligt.

Jeg har lige spist frokost på Grappa og er svært skuffet! Ikke bare over de to små-mopsede tjenere, som måske havde været i byen i går, men også over min pizza:
Bunden smagte mest af pap
tomatsaucen smagte af ukrydderede flåede tomater evt. med en snert tomatpure
Parmaskinken smagte ikke af parma - men af røget filet. Til genfæld var pizzaen tapeseret med den
Gorgonzolaen var fin omend i meget beskedne mængder
Og så fik jeg en alm. cola i stedet for den light jeg havde bestilt, men den byttede de dog uden indvending (rimeligt nok når 33. cl koster 46,-).

Jeg har én gang tidligere spist på Grappa. Her spiste jeg svamperisotto, som smagte enormt meget af hvidvin og trøffelolie, men fair nok. Min kærestes pizza så dog skøn ud (selvom det var den forkerte han fik) - at jeg valgte restauranten i dag.

Nå, men da jeg var der sidst fik man lidt lækkert brød mens man ventede på maden (hvilket var ret godt, for den gang tog det 60 min. og denne gang - med en næsten tom restaurant - 30 min). Brød var der heller dog ikke noget af i dag.

Jeg vil absolut ikke anbefale Grappa til nogen.

Menu

Menu

der er ikke nogen menu endnu.

Tilbud

Tilbud

Arrangementer

Arrangementer

Om stedet

Om Grappa

Hotteste Mangospot-byer i Danmark


×

Bliv MangoSpotter!


Allerede er MangoSpotter?
×

Brug din MangoSpot-konto:


Er du ny her? Bliv MangoSpotter!Har du glemt dit kodeord?
×

Forslå et nysted på Mangospot.dk

Hjælp os med at gøre Mangospot.dk bedre ved at sende os oplysninger om steder, der endnu ikke er online på siden. Udfyld gerne så mange af felterne som muligt. Er du ejer af stedet kan du udfylde dine kontaktoplysninger, så du kan få besked så snart vi har oprettet dit sted.

×