Mangospot.dk

På udkig efter...
I Aarhus (skift)

Soya Japansk Restaurant & Bar

Jægergårdsgade 60, 8000 Århus
34anmeldelser

Soya Japansk Restaurant & Bar opsummeret

Mangospot.dk

1 5
3

3 ud af 5 mangoer
Baseret på 34



Anmeldelser

Skriv anmeldelse af Miro Restaurant

11 February 2015 19:46

1 1 5
Vi var tre gæster på Soya. Da vi kom fik vi anvist et bord og fik menukort. Lidt efter kom tjeneren og tog vores bestilling, men skulle mindes om at vi også gerne ville have drikkevarer. En halv time senere kom drikkevarerne og forretten til gæst1. Efter yderligere 10 minutter kom hovedretten til gæst2, som dog måtte bede om at få sin skål til at blande soja/wasabi. 10 minutter senere dukkede hovedretten til gæst2 op og efter 5 minutter kom den ris, der hørte til retten. Efter yderligere 15 minutter fik gæst1 sin hovedret - risen der hørte til kom dog aldrig. Og tallerknen fra hans forret måtte han selv skubbe til en side.
Maden var ok men ikke noget særligt, og det opvejede på ingen måde, at vi sad og spiste på skift.
Ærgerligt at det er gået den vej for en tidligere god restaurant

23 May 2012 21:32

1 1 5
Var for første og bestemt også sidste gang på soya. Vi var 8 personer og havde bestilt bord til kl 17 da vi havde et arrangement vi skulle nå.
På trods af at det var 27graders varme og vi alle var ved at dø af tørst, var der ikke en af de 4 tjenere der stod i baren der havde planer om at servere drikkevarer. De ventede på vi var klar til at bestille - meget underligt synes jeg.
Vi valgte forskellige menuer og det startede med at to af deltagerne fik deres forret. Senere fik 6 deltagere deres hovedret - jeg ventede stadig på min forret!
Da den syvende fik sin hovedret blev jeg lidt utålmodig da jeg stadig ikke havde fået noget mad. Med en undskyldning kom min forret og meget kort tid efter kom hovedretten - desværre ikke det jeg havde bestilt! Jeg måtte nu yderlige vente over en halv time, før en af tjenerne kom med en undskyldning og tilbød mig en øl på husets regning. Men ingen spor af min mad.Da alle var færdige med at spise, og jeg havde drukket min øl, så lykkedes det - næsten. Hovedretten kom, men der manglede stadig nogle forårsruller der skulle have hørt til forretten. Og alligevel måtte jeg betale fuld pris for det hele...Det er sidste gang jeg kommer der og vil bestemt ikke anbefale stedet!

18 November 2011 18:13

1 1 5
Hentede take-away på Soya; fik 12 stk. sushi, tangsalat og en misosuppe.

Ikke nogen heldig oplevelse! Portionerne er ualmindeligt små, maden smagløs og kedelig og prisen høj i forhold til hvad man får for pengene. Sørgeligt.

23 January 2011 15:23

1 1 5
Vi var på Soya2 Lørdag d 22 januar. Vi kom ind og gik op til baren, hvor der kommer en tjener ud, kigger på os og tager telefonen, mens han spiser. Tjeneren har oven i købet en skadet finger, der ikke var pakket ordentligt ind. Håber ikke han rørte ved maden. Den anden tjener der kommer ud, fedter lidt rundt bag baren, før han kommer hen til os. Da vi beder om et bord siger han at vi skal være færdige på 2 timer, derefter palcere han os ved et bord. Da vi bestiller vores mad, får vi besked på at flytte bord, da det kun er til running sushi der hvor vi sidder, til trods for at båndet ikke engang var igang, eller der sad andre ved båndet. Vi kommer ned bagi, hvor rengøringen tydeligvis er sparet væk. Bordet er fedtet, tallerknerne er beskidte med gammelt mad og fedt og fyrfadsholderne på bordene var fyldt med brune fedt dråber og gammelt mad.
Sushien blev pænt serveret på en bambus hylde, men smagte ikke af særlig meget.
Jeg synes Soya skulle bruge nogle penge på professionel hovedrengøring, få noget uddannet personale, der ikke står og æder bag baren, og som kan finde ud af at forbinde en skadet finger korrekt og hygejnisk korrekt i forbindelse med mad. Jeg kunne bedre lide Bali der lå der før.

04 January 2011 11:42

1 5 5
Hver gang jeg går forbi Restaurant Soya på Jægergårdsgade, er den næsten fyldt. Derfor benytter jeg mig oftest af take-away'en.

Denne aften bestilte jeg wok som take-away, for det havde jeg ikke prøvet før (jeg plejer at bestille deres gode sushi), og hold op en god stor portion. Der var i hvert fald til 1½ person. Jeg kunne godt mærke at tjenerne var trætte, men maden var fantastisk og som takeaway har jeg intet at sætte fingre på, så top points fra mig.

05 November 2010 12:33

1 2 5
Tirsdag var jeg på Soya med 4 veninder. Vi havde søgt efter en restaurant hvor man både kunne få god sushi og andet mad til dem der ikke var vilde med sushi. Det var først planen at tage på søsterrestauranten Soya2, men med de dårlige anmeldelser af denne, besluttede vi os for Soya. Her havde jeg selv havde været forbi for 4 år siden, og stiftet mit første gode bekendskab med sushi.

Vi ankom kl 18, og restauranten var fyldt helt op, så vi tænkte at det da måtte være et godt tegn, taget i betragtning at det var tirsdag aften.
Vi var fire der bestilte 2*5 stk maki (med henholdvis rejer, laks og tun), mens én bestilte 5 stk maki og en wok ret, som bestod af grønsager og kød efter eget valg.
Den bestilte wokret kom først, og smagte udemærket på trods af hun måtte spise den alene, hun kunne nok have ønsket at få den sammen med vores andres mad, men det tager man nok efterhånden som en selvfølge i Danmark.
Sushien kom straks efter wok-tallerkenen var taget ud. Makien var fint rullet og det så meget pænt ud, men en anelse kedeligt. Ikke som mit besøg for 4 år siden hvor en gulerod var formet som en blomst og serveringen skete på siv-tallerken, sådan lidt mere overskudsagtigt... Men pyt, enkelt kan også være godt, hvis vel og mærke bare maden kan leve op til det.

Og der kiksede det så, vores maki var ligeså, om end ikke mere, kedelig end de så ud. De gange vi selv har prøvet at lave sushi hjemme i køkkenet, har smagen været en ekstremt større oplevelse.

Vores maki smagte af ingenting, og konsistensen var som suhi der er købt i supermarkedet eller den hjemmelavede sushirest der har haft en overnatning i køleskabet. Det var kedeligt, tørt, smagløst og slet ikke som forventet hos én af Århus første sushirestauranter, som, om nogen, burde vide hvordan god sushi tilberedes.

Dog får den 2 mangoer, fordi prisen var overkommelig, wokretten var udemærket og restauranten var behagelig at være i.

Ikke et sted jeg vil anbefale til sushifolket.

30 September 2010 10:14

1 4 5
Var på Soya2 i Vestergade. Fik rullende sushi og 2 lune retter. Det hele smagte fantastisk og der var mange gode varianter. De havde travlt og der var mange ventende gæster lige ud for borderne, men det overskyggede ikke den gode madoplevelse. Kommer helt sikkert igen :-)

07 September 2010 11:03

1 2 5
Jeg er stor sushi-elsker og har altid været meget begejstret for kvaliteten af Soya's sushi og har hentet take-away utallige gange - DET ER IHVERTFALD SLUT NU!!

Fredag den 3. september 2010 var vi et selskab på 8 personer, der hver skulle have 12 stk. blandet sushi som take-away. Vi ringer og bestiller kl 18.30 og får at vide at vi kan hente vores bestilling kl 19.15 - så langt, så godt. Klokken 19.15 møder vi så op i restauranten for at hente vores mad - som tjeneren leder efter alle vegne ved baren og i køkkenet. Vi kan bl. a se, at han pisker forvirret rundt ude i køkkenet og kigger efter bestillingssedlen ( Som han tydeligvis ikke finder!) Vi er her overbeviste om at han har glemt bestillingen, men han kommer blot ud og siger, at vores bestilling er på vej, og at vi skal vente et øjeblik. Vi venter og venter og venter og venter.......undervejs spørger vi flere gange til bestillingen, men får hver gang at vide, at vores sushi er klar om et øjeblik - MEN det kan man ikke just sige, at den var.....!

Klokken 20.05 - efter 50(!!!)minutters EKSTRA ventetid får vi endelig vores sushi!!! Har sgu aldrig prøvet noget lignende - hvis ikke tjeneren havde bedt os om at betale, da vi kom kl 19.15, var vi helt sikkert gået igen!!!

Bestiller ALDRIG mere mad fra Soya:-( Og det gør de 7 andre i selskabet i øvrigt heller ikke......

01 September 2010 18:24

1 1 5
Har aldrig oplevet så dårlig service på en dansk restaurant!
Da min kæreste og jeg kom ind var der ingen tjener der bad os velkommen eller fandt et sted til os. Først efter vi selv havde henvendt os et par gange fik vi et bord (Efter en dame der var kommet 10 minutter efter os!).
Han undskyldte at de ikke havde nogen gafler tilbage, så vi kun kunne få spisepinde.
Da vi bestilte vand havde de ikke flere isterninger, så vi fik lunken vand.
Vi bestilte en varm ret hver.
Efter 20 minutter kom min mad. Det vil altså sige mit kød. Herefter gik der 15 minutter før min kærestes mad og vores fælles ris kom.
Jeg henvendte mig til en tjener og gjorde opmærksom på at mit kød nu var blevet koldt.
Hun afværgede mig og skyndte sig videre.
Først efter endnu en henvendelse fik vi et par gafler.
Maden var kedelig, i sær kold og det var alt for små portioner.
Vi gik derfra godt sure og sætter ikke vores ben der igen!
Vi gik h

07 July 2010 21:48

1 4 5
Vi kom 20 min før vi havde bestilt bordet, men det var intet problem. Vi bestilte hver vores hovedret - 12 stk blandede sushi og andesteg, samt drikkevarer.
Drikkevarer samt rejechips var på bordet efter 5 min, og hovedretterne serveret efter 15-20 min. Sushien var flot præsenteret og smagte rigtig godt og frisk. Andestegen var perfekt tilberedt og skindet sprødt, salaten dertil var dog lidt kedelig.
Men høflig betjening, og hyggelig stemning.
Alt i alt en god oplevelse.

Menu

Menu

der er ikke nogen menu endnu.

Tilbud

Tilbud

Arrangementer

Arrangementer

Om stedet

Om Soya Japansk Restaurant & Bar

Hotteste Mangospot-byer i Danmark


×

Bliv MangoSpotter!


Allerede er MangoSpotter?
×

Brug din MangoSpot-konto:


Er du ny her? Bliv MangoSpotter!Har du glemt dit kodeord?
×

Forslå et nysted på Mangospot.dk

Hjælp os med at gøre Mangospot.dk bedre ved at sende os oplysninger om steder, der endnu ikke er online på siden. Udfyld gerne så mange af felterne som muligt. Er du ejer af stedet kan du udfylde dine kontaktoplysninger, så du kan få besked så snart vi har oprettet dit sted.

×